Du er her: Artikler » Fisk

Aequidens rivulatus

 

Foto Copyright F. Ingemann Hansen

 

 

Rød rivulatus?? Aequidens rivulatus

Fra Akvariebladet nr. 10 1992

 

t akvarister efterhånden er begyndt at rejse ud til de fjerne dele af verden, hvor vore akvariefisk kommer fra, har vi jo kunnet læse i Akvariebladet adskillige gange. De bringer ikke alene nye fisk med hjem til vore akvarier, men fortæller også os andre om naturen og biotoperne på de fjerne steder. Mange gange har disse akvaristers fangster betydet, at man har måtte ændre mening om en del arters slægtsskab og artsnavne. Mange fejlidentifikationer er blevet lavet af ichthyologer og andre med forstand på fisk i ældre tid og fejlene er gennem mange år blevet slæbt videre fra bog til artikel til bog o.s.v o.s.v En af de fisk, som dette er gået ud over er den såkaldte røde rivulatus, som måske endnu ikke har fået en endelig vi­denskabelig beskrivelse.

I tysk akvarielitteratur kaldes arten Silbersaumbuntbarsch (Sølvsømcichlide) eller Goldsaum­buntbarsch (Guldsømcichlide) efter den hhv hvide eller røde bort på halefinnens bageste kant, og dens korrekte videnskabelige navn er for tiden nok »Aequidens« Rivulatus?? Allerede i 1859 blev arten beskrevet af Gunther som Chromis rivulatus, og fangststedet blev opgivet til det vestlige Ecuador. Senere blev den overført til slægten Aequidens og Mayland kaldte den i 1978 for Doppelweissbindenbuntbarsch (Dobbelthvidbåndet cichlide). 1 1983 kom »sølvsømcichliden« til Europa og i 1985 hjembragte Werner og Stawikowski »guldsømcichliden« eller »rød Rvuatus«, som vi kalder den, fra en rejse, hvor de undersøgte hjemstedet for arten og kun fandt denne ene »Aequidens«art i det vestlige Ecuador.

De to kendte akvariebogsforfattere var dermed sikre på, at den fisk som Gunther havde beskrevet som Chromis rivulatus fra det vestlige Ecuador måtte være den nu genfundne »Guld­sømcichlide« og ikke den tidligere kendte »Dobbelthvidbåndet cichlide« eller »Sølvsømcichliden«. Der skal dog siges, at man i videnskabelige kredse endnu ikke er blevet enige om ovennævnte udlægning, så lad os for en sikkerheds skyld i resten af artiklen kalde vor fisk for Rød Rivulatus, det er det navn, de fleste danske akvarister kender den under. Af ugyldige videnskabelige navne (synonymer) kan nævnes Acara aequinoctialis og Aequidens azorifera.

Vor Røde Rivulatus kan blive op mod 30 cm stor, og er som forsidebilledet viser en fantastisk smuk fisk. Dens hvide kropssi­der står i en flot kontrast til hovedets brune farve og den røde søm på både halefinne og den bageste del af rygfinnen. Hunnen bliver normalt noget mindre, har de samme farver, men ofte knap så intensive. Werner og Stawikowski fandt den Røde Rivulatus i hele det vestlige Ecuador fra de forurenede floder nær storbyerne til de krystalklare bjergfloder, hvor den stærke strøm ellers ikke tydede på, at der skulle kunne leve store cichlider.

Vandets temperatur lå mellem 24 og 25° C, pH lå lige omkring 7 (neutralt) og karbonathårdheden lå omkring 3° dH. Den Røde Rivulatus er en robust fisk, der vokser hurtigt til, hvis man giver den en afvekslende fodring med grove fodertyper som PondPride, regnorme, skrabet fiskekød, oksehjerte, mysis og rejer. Den er så absolut ikke kostforagter og går som regel til alt, hvad man smider ned i akvariet til den. Hvis man skal have en bare nogenlunde god chance for at få et godt og harmonisk par af denne art, må man anskaffe sig 8 10 unger eller ungfisk. Sæt dem i et ikke for lille akvarium og gå i gang med at stopfodre dem med en varieret kost af ovennævnte foderemner. Hvis du så også sørger for at skifte vand med mindst 1/3 hver uge, ja så skal du bare se disse fisk vokse. Du må snart skaffe mere plads til dem, og i løbet af nogle måneder skal du op i en størrelse på ca. 200 liter for at de ikke slår hinanden ihjel. At akvariet skal være godt dekoreret med sten og trærødder, der danner masser af huler og gemmesteder er selvsagt og meget nødvendigt.

Det er bestemt ikke en lille blid type fisk, du har fået fat i, men med en fornuftig akvarieindretning behøver det ikke gå værre end at du på et tidspunkt vil se, at en han og en hun har fundet sammen og nu i fællesskab prøver at holde de andre væk fra de bedste steder i akvariet. Det starter med at hannen forsvarer et lille revir og jager alle andre bort. Efterhånden er der dog en af hunnerne, der bliver mere og mere interesseret i ham og oftere søger ind i hans revir. Medens de andre fisk flygter, når han prøver at jage dem bort, bliver hun nu stående, og hannens angreb sluttes ofte bare af med et let puf i hunnens side. Han svømmer rundt om hende med udbredte finner og efterhånden bliver hunnen mere modig og kom­mer helt ind i revirets centrum. Hannens runddans besvares ofte af en sitrende bevægelse af hunnen.

Efter nogen tid har parret vænnet sig til hinanden og når først hunnen begynder i at deltage i forsvaret af hannens revir, kan man være nogenlunde sikker på, at et par er ved at etablere sig. Nu er det på tide at fange de 6 - 8 overflødige fisk op og prøve at komme af med dem til andre cichlideinteresserede akvarister eller hos en handlende. Den bedste måde at holde et stort par Rød Rivulatus på er i et specialakvarium på ikke under 200 - 300 liter. Jeg har selv haft arten i et 650 liters selskabsakvari­um med andre store sydamerikanske cichlider og det gik, men heller ikke mere end lige. Når parret lagde an til leg, blev alle de andre cichlider, store og små, jaget ned i den ene trediedel af akvariet, medens parret tog sig af resten af pladsen. Indret akvariet med store sten i bunden, nogle nedhængende trærødder og stil gerne et par store sværdplanter i potter rundt omkring i akvariet.

Rød Rivulatus æder ikke planter, men hvis de står i vejen under legens gravefase, ja så bliver de hårdt og brutalt fjernet. Læg nogle store sten over plantepotten, så fiskene ikke bare kan grave gruset bort omkring planten og skjul også selve potten med en eller flere sten, ikke for fiskenes skyld, men for din egen en plantepotte ser ikke videre naturlig ud i akvariet. Som medbeboere i akvariet kan man bruge nogle pansermaller af Ancistrus typen eller andre hårdføre maller af en vis størrelse. På et tidspunkt begynder parret at pudse nogle af de flade sten i akvariet for alger og smuds. Det begynder med en sporadisk pudsning, men efterhånden bliver pudsningen koncentreret til en enkelt eller nogle ganske få sten.

Man vil se, at begge fisks kønspapiler begynder at træde frem lige foran gatåbningen. Hannens er lang og tilspidset, medens hunnens er tyk, stump og afrundet. Hannen begynder en tydelig kurtiserende dåns omkring hunnen og efter nogle dage vil man se selve legen. Denne forløber således at hunnen først afsætter en række små æg på den udvalgte sten medens hannen ser meget interesseret til. Så snart hun har forladt stenen efter at have afsat det sidste æg i en række, overtager hannen pladsen og medens han langsomt glider op ad stenen, afgiver han sin sæd, der er tungere end vandet og synker ned over æggene. Når dette er overstået, tager hunnen igen fat og på denne måde skiftes de til at afgive deres kønsprodukter.

En velvoksen hun kan afgive mere end 1000 æg så det er noget der fylder godt på stenen. Når hunnen er tømt for æg, starter hun straks på at vogte dem, vifte friskt vand hen over dem og plukke småsnavs af dem og deres nærmeste omgivelser. Hannen trækker sig lidt tilbage i reviret og går over til at forsvare det mod virkelige og indbildte fjender. Mallerne får ikke lov til at nærme sig reviret, men det at han har disse at jage med, betyder på den anden side, at han får afløb for sin naturlige aggression under yngelplejen og ikke i frustration lader det gå ud over hunnen.

Hos store sydamerikanske og mellemamerikanske cichlider ser man desværre ofte, at hannen slår hunnen ihjel kort tid efter legen, fordi parret går alene i akvariet, og der altså ikke er noget andet mål at rette den helt naturlige aggression mod end hunnen. I løbet af en dag eller to vil man kunne se, at der sker noget med æggene. Der kommer først en lille sort streng og derefter vil man kunne skelne øjnene hos larverne. Æggene klækker, noget afhængig af vand­temperaturen i løbet af 3-4 døgn og så flytter hunnen dem over i en grube, deri forvejen er gravet i bundlaget. Hvis denne grube viser sig at have en beliggenhed, så forældrefiskene føler sig generet af dig, vil en ny grube blive gravet og ungerne flyttet. I løbet af de næste døgn fortærer ungerne indholdet af deres blommesæk, og først derefter kan de hæve sig fra bunden og blive fritsvømmende.

Det er nu, man skal til at begynde opfodringen og det er også nu, hvor man skal tage bestemmelse til, hvor mange unger man ønsker at fodre op. Det ville være helt tåbeligt at fodre 1000 unger op. De tager meget plads op, der skal kolossale fodermængder til og der er ikke en chance for at komme af med dem, hvis de skulle nå til skels år og alder. Bestem dig for 50 -100 stykker og sug resten op. Brug dem som foder i et andet akvarium, det er alligevel også den vej de fleste unger går i naturen. Opfodringen af de resterende unger startes med Artemia nauplier og fint støvfoder og størrelse af foderet sættes så i vejret efterhånden som ungerne vokser til. Husk bare det gamle råd med at fiskeunger kan æde alt, hvad der er mindre end deres egne øjne.

At se et par Rød Rivulatus svømme rundt med en flok små unger er et pragtfuldt syn, og alt det besvær med vandskiftning, foderfangst osv osv værd. Forældrefiskene tager sig virkelig af ungerne. De føres rundt i akvariet og hver aften lægges de til ro i en grube i bundlaget. Efter ca. 2 3 uger vil man bemærke, at hunnens interesse i yngelplejen ikke er så intensiv mere, og det er nu, man skal til at fange unger op og sætte dem over i et opvækstakvarium, hvis man ønsker ratio­nelt opdræt og ikke bare tager chancen og lader ungerne gå med forældrene, så længe det nu går. Rød Rivulatus er, uanset hvilket videnskabeligt navn vi i fremtiden skal bruge til den, en dejlig cichlide, der nok er værd at ofre et 250 liters akvarium. Du kommer bestemt ikke til at kede dig med denne smukke og spændende cichlide.

powered by FreeFind

Det er tilladt at
låne artikler fra fishbase.dk.
Læs mere om det HER

 

Valid XHTML & CSS