Du er her: Artikler » Fisk

Belonesox belizanus - geddetandkarpen

 

 Geddetandkarpehan Foto: F. Ingemann Hansen

Belonesox belizanus – Geddetandkarpen  

Stuekulturer 1971  

Geddetandkarpen er en i akvarier kun sjældent set tandkarpe og når man sammenholder dens størrelse med dens grådighed, kan man straks se grundet til dette. Hunnen kan blive op til 20 cm og hannen omkring det halve, og begge er de meget grådige og æder gerne alt hvad de kan gabe over, ja mere end det. Det sker også, at hunnen æder hannen og ret tit kan man se en geddetandkarpe svømme rundt med halefinnen fra en foderfisk stikke ud af mundvigen, når den har gabet over mere end den kunne sluge på en gang.

Arten kommer fra det vestlige Mexico og den vestlige del af Centralamerika. Den findes både i ferskvand og brakvand, ganske som vore hjemlige gedder, som den i øvrigt ligner slående uden dog at være i familie med den. Et akvarium til geddetandkarper skal være stort, mindst omkring 100 liter, og det skal indrettes med store planter, der meget gerne må gå helt op til vandoverfladen. Hannerne og de mindre hunner skal have steder, hvor de kan skjule sig for de største hunner, så en meget tæt beplantning i hjørnerne og langs akvariets bagrude med fri svømmeplads midt i akvariet giver gode muligheder for alle parter. Hos unger og ungfisk er det næsten umuligt at skelne køn, de er lige store, har samme farver og hannerne har endnu ikke fået gonopodium. Ved kønsmodningen er fiskene stadig lige store, men derefter vokser hunnerne hurtigt fra hannerne og ender altså med at blive næsten dobbelt så stor. Fiskene holdes i ganske almindeligt ledningsvand med en temperatur på 24-25° C.

En fuldvoksen hun kan i et kuld få op omkring 100 unger, men sædvanligvis er kuldene noget mindre. Hvis man fodrer kraftigt, og det vil sige med daphnier, myggelarver og fiskeyngel af passende størrelse kan man godt lade ungerne gå sammen med hunnen, men hvis man vil have store kuld, bør man ubetinget fjerne hunnen straks efter fødslen. Når man har denne fisk under nærmere observation, vil man ikke kunne undgå at se, hvor meget den ligner vor hjemlige gedde både i udseende og adfærd. Kropsfarven hos en fuldvoksen geddetandkarpe er gulgrå med mere hvidligt på bugen og en sort længdestribe, som dog hos nogle hanner kun er en række mørkebrune punkter.

På haleroden er der yderligere en sort rund plet som fra tid til anden næsten ikke kan ses. Geddetandkarpen står ofte stille inde mellem planterne, højt oppe mod vandoverfladen, så hvis man ikke har planter, der når helt op til overfladen, bør man have nogle flydeplanter, der kan dække en del af overfladen og danne et passende skjul for fiskene. Jeg har selv geddetandkarper gående i et 200 liters akvarium, hvor overfladen er helt dækket af planter, og selv om jeg af forskellige grunde ikke bruger dæksglas og der er en 7-8 cm bred åben kant langs forruden har jeg endnu ikke haft udsprungne geddetandkarper, selv om den normalt anses for at være meget slem til at springe.

Hvis man skal have andre fisk i samme akvarium som geddetandkarpen, skal det være store dyr som Scalare, store guramier og cichlider af en størrelse som ikke kan betragtes som foderfisk. Mine geddetandkarper nægter at spise "ikke-levende" foder og det er spændende at se denne røver stå helt stille mellem planterne indtil der viser sig noget spiseligt foran den. Det er ligesom den stivner og så pludselig som et lyn farer den frem, griber foderet i sin store mund og vender tilbage til standpladsen for her at vende foderfisken, så den kan sluge den med hovedet først.

Geddetandkarpen er en spændende fisk at stifte bekendtskab med, men den skal som sagt have et stort akvarium, masser af groft levende foder og hannerne skal have masser af skjulesteder. Får den til gengæld disse krav opfyldt, er det en oplevelse af de store at holde denne rovfisk.

powered by FreeFind

Det er tilladt at
låne artikler fra fishbase.dk.
Læs mere om det HER

 

Valid XHTML & CSS