Du er her: Artikler » Fisk

Corydoras arter

 

© Foto: Benny B. Larsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nogle af de mest populære maller i akvariehobbyen er nok medlemmerne af Corydoras slægten. Det er fredelige dyr, der helst går i en lille flok af artsfæller, men i mangel af artsfæller, ser man dem dog ofte slå sig sammen med andre Corydoras. Corydoras har et meget stort plus frem for mange andre maller, og det er, at de er dagaktive. Medens man med de nataktive maller ikke får det helt store ud af akvarieholdet, stiller det sig lige modsat med de dagaktive pansermaller, hvortil Corydoras slægtens efterhånden mere end 100 arter hører.
 

I naturen finder man Corydoras i mange forskellige biotoper fra de store floder til de mindre sidevande. Corydoras slægtens arter kan fint klare sig i områder, hvor vandet er iltfattigt, idet de har et supplerende åndedrætssystem. De tager atmosfærisk luft ind i munden og sluger det. I tarmene kan ilten i luften så gå ud gennem tarmvæggene og over i blodet. Enhver akvarist, der har haft Corydoras i sit akvarium, har vist ofte set, at en af mallerne fra bunden pludselig lynhurtigt svømmer op til overfladen og ned til bunden igen. Det er her indtagelsen af luft foregår.
 

Man kan pleje Corydoras arterne i et selskabsakvarium sammen med andre fredelige fisk som tetra, dværgcichlider og lignende, medens f.eks. afrikanske og asiatiske barber ikke er de bedste akvariefæller for disse pansermaller, da barberne selv går på bunden efter føde, og derfor let bliver konkurrenter til mallerne. Man kan dog godt have disse fisk sammen, men så må man sørge for en fornuftig fordeling af de respektive arter, så man er helt sikker på, at der bliver foder nok til begge parter. Man kan dog også have megen fornøjelse af at holde dem i artsakvarier og i sådanne vil det ofte lykkes at få unger selv, om der skal god og varieret fodring og megen tålmodighed til.
 

Selv om man gerne vil opdrætte Corydoras maller, kan man sagtens lade dem gå i selskabsakvariet, her er der den fordel, at de sjældent bliver så sky, som det kan ses i specialakvariet. Når hunnerne er tydeligt rognsvære og jages af hannerne, er det på tide at gøre noget med opdrætsforsøget.
 

 

Man indretter et f.eks. 20 liters akvarium med et bundfilter og et tykt lag grus og evt. et varmelegeme med termostat. Akvariet fyldes op med frisk ledningsvand og får så lov at stå i 3-4 dage for at afhærde med filteret og varmelegemet kørende. Vandtemperaturen bør ligge omkring 23° C. Efter disse dage er legeakvariet klart og man skal til at vælge avlsdyrene ud blandt den flok maller, man har gående. Valget skal nu falde på den absolut tykkeste og mest rognsvære hun og to af de livligste hanner. Som med al anden opdræt skal man selvfølgelig først og fremmest sørge for at avlsdyrene er af bedste kvalitet, og det vil sige, at de helt tydeligt har alle de artstypiske tegninger og farver. Når trioen nu er kommet over i lege- akvariet vil man ofte opleve, at de leger allerede efter 1-2 døgn. Man vil se, at hannerne fra hver sin side jager rundt med hunnen, og det er et spændende syn at se dem stryge gennem vandet som en lille spydspids med hunnen forrest og hannerne tæt ved hende en smule bagude.

Alle steder i akvariet bliver nu renset for »snavs«, og når selve legen kommer i gang, ser man hunnen vælge en af hannerne og svømme tæt hen til hans bug. Han holder hende så fast med sine bryst- finner og afgiver sin sæd samtidig med at hun slipper sine æg. Ja slipper er måske så meget sagt, for hun fastholder dem faktisk i en lille lomme, som hun danner med sine bugfinner. Æggene bliver befrugtet idet hunnen svømmer gennem den lille sky af sæd, der er i vandet omkring parret. Hunnen svømmer nu hen til et tilfældigt sted i akvariet og sætter de klæbende æg fast på et eller andet.

Det kan være akvariets ruder, bundfiltrets stigrør, bundens gruslag, ja overalt i akvariet kan man efter legen se æggene sidde, rodet og meget tilfældigt. I en parring afsættes der ofte 20-30 æg og en velvoksen hun kan i løbet af hele legen afgive flere hundrede æg. Man ser ofte, at hunnen i løbet af en leg skifter den ene han ud med den anden, så de begge to får faderskabet.
 

Når legen er overstået fjerner man trioen og tilsætter noget bakteriedræbende for at undgå skimmelsvamp på de befrugtede æg. Der kan godt være en del æg, der skimler fordi de ikke er blevet befrugtet og disse skal fjernes, så snart man opdager dem. Æggene klækker efter en. 5 døgn og så hænger larverne på ruder, filterrør o.s.v. i yderligere 3-4 døgn før de bliver fritsvømmende. Nu kan fodringen påbegyndes. I de første 2-3 dage kan man bruge infusorier eller blommen fra et hårdkogt æg (pas på med ikke at give for meget ad gangen). Efter 3 dage kan ungerne som regel tage friskklækkede Artemia nauplier, men lidt knust ørredfoder foragtes normalt heller ikke. Efter 3-4 uger kan man gå bort fra de levende Artemia og begynde at give f.eks. frosne Bosmider samt selvfølgelig stadig knust ørredfoder eller andet fint tørfoder.
 

Under hele opfodringen er det meget vigtigt, at man sørger for at suge de ikke spiste foderrester op, og af denne grund er der mange opdrættere, der ikke bruger bundlag i deres opvækstakvarier. Her er det jo lettere at holde øje med foderresterne. Nogle opdrættere flytter også ungerne over i nogle flade bakker med vand fra legeakvariet, så snart de er blevet fritsvømmende, og grunden til dette skulle være, at ungerne skulle have problemer med dannelsen af det supplerende åndedrætsorgan, hvis de går for dybt. Man kan dog undgå dette problem ved ikke at bruge for store legeakvarier. Hvis man holder sig til en vanddybde på 15 —20 cm skulle dette problem ikke forekomme.
 

Nu må man dog ikke tro, at man bare kan sætte alle arter indenfor Corydoras slægten i leg, når man vil. Der er arter, der kræver speciel behandling med blødt og surt vand, højere temperatur osv osv, men ovennævnte metode kan bruges på en stor del af arterne. Man kan så prøve at lave større eller mindre modifikationer efter lyst, hvis mallerne ikke vil lege. Man kan også vælge at lade dyrene blive gående i legeakvariet indtil de leger, hvis man har tålmodighed og plads nok.
 

Det vigtigste grundlag for en god leg med mallerne er nøjagtig det samme som med andre akvariefisk, nemlig en god, kraftig fodring med et varieret udvalg af gode foderemner. Corydoras elsker røde myggelarver, Artemia nauplier og Tubifex. Sidstnævnte er det en fryd at se mallerne grave op fra akvariegruset. De kan stikke hovedet ned i gruset helt op til øjnene for at få fat på denne lækkerbisken.
Blandt de maller, man kan finde i akvariebutikkerne kan nævnes:


Corydoras aeneus, eller Kobberpansermallen, som den hedder på dansk. Denne broncefarvede pansermalle findes dog i flere geografiske varianter, hvor det broncefarvede område kan have forskellig udstrækning. Det er en ret kraftig bygget malle med en kort snude. Rygfinnen er afrundet og ingen af finnerne er ret lange. Der findes ingen prikker eller pletter på denne art. Hunnen kan blive op til 8 cm, medens hannen ikke bliver mere end 6 cm. Den findes vidt udbredt i det nordlige Sydamerika, fra Trinidad, Venezuela og Guyanalandene i nord til langt ned i Brasilien. Det kæmpestore udbredelsesområde tyder på, at der måske er tale om en hel artsgruppe og ikke bare en enkelt art. Det er en hårdfør og velegnet akvariefisk, der kan gå på temperaturer mellem 20 og 29° C.



Foto Copyright Benny B. Larsen
 

Corydoras caudimaculatus
er en pansermalle på små 6 cm med en meget høj ryg og en ret flad bug. Artsnavnet betyder "med plettet hale" og arten har da også en stor sort plet på haleroden. Arten kommer fra Rio Guapore i Brasilien tæt ved grænsen til Bolivia. Den skulle være forholdsvis let at opdrætte og hunnerne afgiver flere hundrede æg i en leg. En tysk opdrætter fik i løbet af 3 måneder ca. 1800 æg i 10 kuld med en mindre flok af denne art. Arten bør gå på 23-26° C.

Corydoras eques
bliver ca. 5,5 cm. Dens udbredelsesområde ligger omkring Tefé og Codajas i den brasilianske del af Amazonas. Holdes bedst i blødt, let surt vand med en temperatur mellem 24 og 26° C. Den skulle være en af de mest produktive arter i Corydoras slægten, og der er i litteraturen rapporteret om ægantal helt op til 800 fra en fuldvoksen hun. Andre forfattere fortæller, at de bestemt ikke er let at opdrætte og, at man skal holde 4-5 hunner sammen med 10-12 hanner. Samtidig skal temperaturen i legeakvariet hæves til 26-28° C. Når der så kommer et lavtryk, kan man ved at udskifte 1/3 af vandet med noget på 15-19° C illudere et tropisk regnskyl, der skulle kunne sætte legen i gang. Vandværdierne i legeakvariet anbefales til 3° dGH og en pH på 6-6,5.
 

Corydoras habrosus
hører, med sine godt 3 cm, til de mindre Corydoras arter. Den kommer fra Venezuela og i litteraturen anbefales en pH på 6,2, altså let surt vand. Temperaturen bør ligge omkring 25° C og akvariet bør være veltilplantet. Den bør have delvise vandskift med korte intervaller, da den kan være noget ømfindtlig overfor ophobede affaldsstoffer. På grund af dens ringe størrelse bør den ikke holdes med for store fisk, men kan f.eks. fint gå i et 10-12 liters akvarium med små, fredelige tetra f.eks. neonfisk.
 

Corydoras ellisae
er en af de nyere Corydoras arter i hobbyen og er så vidt vides kun kommet til landet som bifangst sammen med andre mere almindelige Corydoras arter. Den kommer fra Rio Paraguay bassinet nær Asuncion, og der findes til dato kun få akvaristiske oplysninger om arten.

Corydoras melini
er en smuk 5-6 cm stor Corydoras med en karakteristisk tegning på kroppen. Den hører til en efterhånden større og større gruppe Corydoras med en gulbeige grundfarve og et bredt skråt bånd ned over siden. På de forskellige arter indenfor denne gruppe er der dog tydelig forskel på det sorte bånds, bredde og længde, ligesom det kan være placeret noget forskelligt på kroppen af fisken.

Corydoras sychri
blev beskrevet i 1961 og er først i de senere år begyndt at dukke op i akvariehobbyen her i Skandinavien. Arten blev fundet af en A. Sychr, der dog ikke opgav typelokalitet. Dette blev senere bekræftet som værende Rio Nanay i Loreto distriktet i Peru. Arten bliver ca. 5,5 cm, men der findes ellers ingen akvaristiske oplysninger.


Foto Copyright Benny B. Larsen

 

Corydoras rabauti
hører til de Corydoras man fra tid til anden finder i handelen. Det er en smuk pansermalle, der bliver ca. 6 cm. Til leg bør arten have en vandtemperatur på 27° C og kuldstørrelsen er normalt under 100. Æggene er til gengæld ret store. Corydoras myersi er et synonym (ugyldigt navn) til C. rabauti.
 

Foto: Copyright Benny B. Larsen

 

Corydoras robinae
blev beskrevet af Burgess i 1983 og er kun kommet til Danmark forholdsvis få gange endnu. Den kommer fra det Øvre Rio Negro. Den vil gerne have mellemhårdt vand (10° dGH) med en pH mellem 6 og 6,5. Temperaturen bør ligge mellem 23 og 26° C. Arten bør have en del levende foder bl.a. Tubifex og myggelarver, men frostfoder er også helt fint. Til opdræt anbefales blødt og surt vand.

Corydoras trilineatus
kommer fra Rio Ampiyacu i Loreto provinsen, Rio Morona, Lake Yarina Cocha, Rio Ucayali systemet i Peru samt Rio Pastaza systemet i Ecuador. Arten er ofte blevet opdrættet og følgende vandværdier synes
at være gennemgående hos flere opdrættere: pH 6,8, hårdhed 3-4° dGH og en temperatur på 28° C. Yngletiden syntes at ligge fra november til februar. Der afgives oftest kun et enkelt æg ad gangen og det samlede ægantal kommer sjældent op på mere end 60.
 

Foto copyright Benny B. Larsen

 

Corydoras sterbai
er efter min mening en af de smukkeste Corydoras arter. Den kommer fra den øvre Rio Guapore, der er en af grænsefloderne mellem Brasilien og Bolivia. Den bliver ca. 8 cm og hører hermed til de større arter.
Den kan holdes på alm. ledningsvand, men ved opdræt bør den have følgende vandværdier: Temperatur 25-27° C, pH 6,5- 7 og en hårdhed mellem 12 og 15° dGH.

Corydoras nanus
bliver sjældent mere end 4,5 cm og kommer fra Marowijne River systemet i Surinam i det nordlige Sydamerika. Arten er meget produktiv og opdrætsrapporter fortæller om mere end 500 æg i et kuld. Ved 26° C. klækker æggene efter 3 dages forløb. Ungerne skulle være meget ømfindtlige overfor dårlige vandforhold og bør fodres op med Artemia nauplier. Arten ses ofte svømme i de mellemste vandlag til forskel til de fleste andre Corydoras, der holder sig tæt ved bunden. Corydoras undulatus er et synonym (ugyldigt navn) til denne art.

Foto copyright Benny B. Larsen

 

Corydoras spec. »rødgul — Peru»
En af de aller nyeste Corydoras arter, der sandsynligvis kun findes i Danmark i ganske få eksemplarer hos enkelte akvarister. Den bliver forholdsvis stor (7-8 cm) og lader til at være ret hårdfør. Der findes ingen opdrætsrapporter om arten på nuværende tidspunkt.

powered by FreeFind

Det er tilladt at
låne artikler fra fishbase.dk.
Læs mere om det HER

 

Valid XHTML & CSS