Du er her: Artikler » Fisk

Cryptoheros sajica

 

Cryptoheros sajica, Bussing, 1974

Navn: Denne lille mellemamerikanske cichlide blev opkaldt efter direktøren for Library of Congress of Costa Rica, Salvador Jimenez Canossa, som Bussing ville hædre på denne måde Forekomst: Cryptoheros sajica findes i en hel del floder i den mellemamerikanske stat Costa Rica. Det er en typisk flodcichlide, der udviklingsmæssigt danner et overgangsled mellem de normalt fritlegende Cichlasama-arter og den hulelegende Neetroplus.

Cryptoheros sajica afsætter sine æg på lodrette stenflader eller i loftet på en stenhule, foran hvilken der oftest ligger en større bunke udgravet grus. Udseende: Hannen kan blive op til 12 cm medens hunnen sjældent bliver mere end 7-8 cm. Arten hører hermed til blandt de mindste "Cichiasoma"-arter. Cryptoheros sajica hører bl.a. sammen med C. spilurum, C. nigrofasciatum, C. septemfasciatum og C. spinossisimum til gruppen Cryptoheros, og denne gruppe er bla. karakteriseret ved en stejl pandeprofil, en ret lille mund og en forholdsvis tydelig kønsforskel, idet hannerne altid er større end hunnerne. Normalfarven er nærmest musegrå med et rødligt til violet skær.

Af de syv tværbånd er kun det tredie altid synligt, og det danner ofte sammen med den forreste del af kroppens længdebånd et liggende T. Udover størrelsen er der en anden meget tydelig kønsforskel hos denne art, idet hunnen får et bredt gult bånd i rygfinnen. Dette bånd findes også hos hannen, men her er det rødt. Hannens ryg- og gatfinne er langt udtrukket, og i begge disse finner ser man en hel del røde og blå striber og pletter. Disse mønstre ses dog kun hos voksne dyr, og akvaristen skal i det hele taget have lidt tålmodighed med disse fisk, da de først rigtig er smukkes når de er ca. et år gamle

Når denne alder er nået bliver farvedragten mere lysegrå og der kommer et tydeligt blåt skær over hele kroppen medens de omtalte farvemønstre i finnerne bliver tydelige og smukkere. Hunnerne bliver under yngelpleje meget mørke, ja næsten helt sorte på kroppens forreste del, ligesom bugfinnerne også bliver mørke.

Akvarieforhold: Da Cryptoheros sajica kommer fra floder med en ret god strøm, må man sørge for en god vandbevægelse i akvariet. Dette kan enten laves med et kraftigt motorfilter eller ligefrem med en cirkulationspumpe, der kan sætte noget fart i vandet. Af dekorationsmaterialer bør man nok bruge store sten og trærødder, der delvis ligger nede på bunden og delvis hænger ned fra overfladen, så man kan illudere en flodbred med træerne voksende helt ud over vandet.

Der skal være godt med huler og gemmesteder, ligesom der må være et godt lag grus i bunden, så arten kan få styret sin gravelyst, når først yngleperioden kommer. Arten er rimelig fredelig, men i mindre akvarier bør der være andre fisk for at aflede hannens interesse lidt fra hunnen, men også for at parret ikke skal blive alt for sky, noget man ofte ser, hvis Cryptoheros sajica går alene.

Opdræt: Lige så fredelig den kan være normalt, lige så aggressiv kan den blive, når den først skal til at passe æg og unger. Det første tegn på, at der er ved at ske noget er, at det tidligere omtalte T på hannens kropsside bliver kulsort og hannens øvrige farver intensiveres. Derefter kommer der en hektisk tid med udgravning af en til flere huler, medens parrets aggressivitet gradvis bliver større og større. De ret små æg er brunlige og klækker efter ca. 3 døgn, noget afhængig af vandtemperaturen.

Efter yderligere 6-7 dage er yngelen fritsvømmende og forlader sammen med hunnen hulen for at søge føde Det er normalt hunnen, der tager sig af ungerne, men i modsætning til mange andre "Cichiasom"-arter ser man hos C. sajica ofte ret lange "vagtskifter" hvor hannen tager sig af ungerne, medens hunnen finder foder osv. De forældrepar jeg har haft, har alle været meget omhyggelige og har passet ungerne i 3-4 uger.

Ungerne er ikke svære at fodre op. Det er måske klogt, men ikke absolut nødvendigt, at starte opfodringen med friskklækkede artemia nauplier og noget knust tørfoder. Ungerne vokser ret langsomt, og der er ofte meget stor størrelsesforskel på ungerne i et større kuld. Der syntes at komme et problem når ungerne er ca. 1-1,5 em store idet der på dette tidspunkt ofte finder en hel del uforståelige dødsfald sted. I akvarielitteraturen omtales disse dødsfald at finde sted ved flytning til nye akvarieforhold, men efter min erfaring kan de også finde sted, hvis ungerne bliver gående i det akvarium de er født i.

Når ungerne kommer op i en størrelse på ca. 3 em begynder hannernes røde og hunnernes gule rygfinnebånd at kunne ses, og på dette tidspunkt begynder hannerne også at vokse hurtigere end hunnerne Foder: "Cichlasoma" sajica er ikke kostforagter, den spiser gerne alle former for almindeligt anvendt foder, både tørfoder, hakket kalvehjerte, fiskeboller, Pond Pride og selvfølgelig alle former for levende foder. Arten har som sagt en ret lille mund og foderet skal ikke være alt for groft. /p>

powered by FreeFind

Det er tilladt at
låne artikler fra fishbase.dk.
Læs mere om det HER

 

Valid XHTML & CSS