Du er her: Artikler » Fisk

Neolamprologus brichardi

 

Foto copyright F. Ingemann Hansen

 

Neolamprologus brichardi Poll, 1974

NAVN: Slægtsnavnet er dannet af de to græske ord LAMPROS = glinsende eller lysende og LOGOS = sprog eller skrift, altså med glinsende tegninger. Artsnavnet har den fået efter den kendte fiskefanger og forfatter Pierre Brichard.

SYSTEMATIK: Slægten Lamprologus blev oprettet af Schilthuis allerede i 1891, og den omfatter arter af vidt forskellig kropsform, størrelse og biotopkrav. Arten blev i mange år betragtet som en underart til L. savoryi med navnet L. savoyri elonqatus, men i 1974 fik den et nyt navn og blev flyttet til en selvstændig art. Førstebeskrivelsen findes i Rev.Zool. Bot Afr. (1974) 88 (1): 109.

KENDETEGN: Arten er langstrakt, og med de lange finnespidser i hale, ryg og gatfinner samt finnernes hvide sømme, er det vel nok en af de mest elegante cichlider, man kan se. Grundfarven er sart beige/grålig, finnerne har et smukt mønster af røde, blå og grønlige prikker og streger. Gællelåget har en kulsort plet, hvorover der er en stærkt gul plet. Fra snudespidsen til gællelåget løber gennem øjet en sort streg og herunder er der et mønster af blå streger.

Hunnen bliver sædvanligvis lidt mindre end hannen, men ellers er der ingen synlige kønsforskelle. Max. størrelsen er ca. 10-12 cm.

NATURFORHOLD: L. brichardi er endemisk i Tanganyikasøen, hvor den findes ved klippekysten i den nordlige del af søen i store kolonier på op til 50-100.000 individer i indtil 10 meters dybde. Her lever den i sprækker og mellemrummene mellem sten og klippeblokke i familiegrupper, hvor de voksne par går med unger fra flere kuld af forskellig størrelse.

FORMERING: Allerede i en størrelse af ca. 6 cm er arten kønsmoden og ungfiskene begynder at danne par. Når først parret er etableret, holder de samen gennem meget lang tid. Æggene afsættes i loftet af en hule, og i mangel af en sådan kan en udhængende rod eller sten bruges. Æggene er ret små, og der er sædvanligvis mellem 50 og 100 per kuld. Arten er meget produktiv, og det er ikke ualmindeligt, at de får et kuld hver tredie uge gennem en længere periode. Ved en temperatur på 23-26 grader C. klækkes æggene på 30-60 timer og larverne gemmes af hunnen bort på et skjult sted. I 7-8 dage vimrer de, hvorefter de bliver fritsvømmende.

Man kan da straks begynde at fodre med artemia nauplier og hurtigt gå over fint siede cyclops og knust tørfoder. Ungerne vokser ved god fodring ret hurtigt og når forældrefiskene 3-4 uger efter atter begynder at lægge op til leg, kan man se det samme familieforhold, vi kender fra Julidochromis-arterne, nemlig at forældrefiskene ikke jager det tidligere kuld bort, men nærmest ignorerer dem. Dette kan udvikle sig til et fantastisk spændende akvarium, hvis man fra begyndelsen sørger for at indrette et ikke for lille akvarium (min. 100-150 liter) med masser af sten, der danner små huler og sprækker. Så kan man nemlig iagttage et smukt og spændende adfærdsmønster i de familiegrupper, der uvægerligt vil dannes i et akvarium af denne type.

AKVARIEFORHOLD: Som nævnt ovenfor kan man have stor glæde ved at pleje denne art i et artsakvarium, men også i et elskabsakvarium med andre mindre Lamprologusarter og evt. med Julidochromisarter kan man få noget af artens specielle familieadfærd frem.

 

powered by FreeFind

Det er tilladt at
låne artikler fra fishbase.dk.
Læs mere om det HER

 

Valid XHTML & CSS