Udrydelsestruede akvariefisk

Læst af Benny B. Larsen

I 1999 udarbejdede Henrik Korzen i samarbejde med Dansk Akvarie Union en liste over truede arter. Den blev udgivet på Videnskabsbutikkens Forlag og DCS har et eksemplar, som medlemmerne ved henvendelse til formanden er velkomne til at låne til nærlæsning.
Jeg har læst den igennem og vil i denne artikel fremtrække nogle af de oplysninger, der især kan have vore medlemmers interesse – dvs specielt cichliderne – men vil dog også komme ind på andre af de aspekter, der fremgår af rapporten.

Listen blev skrevet som et projekt, der skulle give Dansk Akvarie Union en basis for det fremtidige arbejde med truede arter, for bl.a. at kunne have mulighed for at aktivt at gå ind i forsøg med at bevare nogle af arterne og samtidig få belyst om i hvor høj grad akvariehobbyen er er medvirkende årsag til en evt. udryddelse af arter i naturen.

Rapporten starter op med et afsnit om handelens størrelse og økonomiske betydning og her fortælles bl.a. at omkring 2/3 af alle danske husstande på et eller andet tidspunkt har haft et akvarium og noget mere eller mindre lignende skulle være gældende i andre vesteuropæiske lande. Man regner med ca 90 % opdrættes til akvariebrug mens de sidste 10 % fanges i naturen.. Det samlede salg af akvariefisk anslås til at ligge omkring 300-350 mill. Individer hvilket skulle medføre en årlig høst fra naturen på omkring 30 mill. individer

Næste kapitel fortæller om årsagerne til at arterne er truede og her nævnes hvor svært det er at sætte fingeren på nogen enkeltårsag. Selv opfiskningen af 30 mill. individer behøver ikke at betyde udryddelse af arter, men man mangler tilbundsgående undersøgelser af dette og en evt. trussel om for kraftig decimering af en art ofte først vil blive opdaget, når det er for sent.

I kapitlet nævnes den røde neon som den absolut mest fangede akvariefisk. Med en årlig fangst på 10-15 mill. individer udgør den 30-50% af alle de vildtfangede fisk og da den hører til de arter, der er svære at opdrætte og dermed er urentabel i opdrætsanlæg, dækkes næsten hele verdensmarkedets salg af vildtfangede fisk. Selv om der fra forskellige steder har været nævnt, at den røde neonfisk skulle være i kraftig tilbagegang, peger det faktum, at arten gennem mere end 30 år har kunne tåle en fangst på 10 – 15 mill. individer uden at der har kunnet spores nogen nedgang ikke på, at fangsten er hovedårsagen til den påståede nedgang.

Rapporten nævner et enkelt eksempel på et dokumenteret tilfælde af, at fangst til akvariehobbyen skulle være medvirkende årsag til småbarbernes tilbagegang i visse områder. Da der imidlertid samtidig har været tale om biotopødelæggelser i form af dræning, udtørring og forurening er dette heller ikke entydigt at lægge hele skylden på fangst af akvariefisk.
Også faunaforurening i form af udsætning af fremmede fiskearter kan i nogle områder skabe store problemer for de lokale fiskearter, der trues af de nye arter på flere forskellige måder, de kan blive ædt af de nye arter, få kraftig konkurrence på føde og ynglepladser m.m.
Den ungefødende tandkarpe Gambusia affinis nævnes som et eksempel, hvor man i Nordamerika, Afrika og Middelhavsområdet har anvendt den som biologisk bekæmpelse af malariamyggen. Den har fortrængt mange andre ungefødende og æglæggende tandkarper fra deres naturlige udbredelsesområder.

Også indenfor cichliderne har man et godt eksempel på, hvor farligt det er at udsætte fremmede fisk . Her er der tale om Lake Victoria, hvor man udsatte den store Nilaborre Lates niloticus i 60-70’erne for at give den lokale befolkning en økonomisk rentabel spisefisk. Dette blev imidlertid en katastrofe for søens cichlider, hvor mere end 45 oprindelig endemiske arter nu er total udryddet og yderligere en lang række arter er udryddelsestruede.
Næste kapitel omhandler den fare der er ved at udsætte fremmede fisk og dermed komme til også at udsætte sygdomme, der i helt nye områder kan sprede sig hos fisk, der ingen modstandkraft har overfor de nye sygdomme.

Selv om fangst til akvariehobbyen altså har en forholdsvis alvorlig, men ikke tydelig beskrevet indvirkning på arterne konkluderer rapporten i næste afsnit, at den alvorligste trussel mod fiskene nok er ændringer eller ødelæggelse af fiskenes udbredelsesområder. Af direkte ændringer kan nævnes, udtørring af vandløb og søer som følge af dræning eller oppumpning af vand til landbrug eller drikkevand. Også opførelse af dæmninger vil opstrøms medføre oversvømmelse af store områder, så mindre skovfloder med en rask vandføring bliver hægtet sammen til store sammenhængende søer med relativt stillestående vand. Også udledning af f.eks. kviksølv i forbindelse med guldgravning er en miljøødelæggende faktor. Til de mere indirekte typer hører skovhugst, anlæggelse, af veje, forurening fra landbrug og byer m.m.

Følgende afsnit har jeg valgt at citere ordret:
CITAT:
Akvariehobbyens øvrige indvirkninger.
Man kunne måske nemt foranledes til at få den opfattelse, at den eneste effekt som akvariehobbyen har er, at forbruge naturens resourcer – her i form af levende fisk og planter. Det er nok rigtigt, at størsteparten af de individer man til enhver tid finder i hobbyen som helhed stammer fra de hyppige importer. Men hvis man vender det om, så man i stedet ser på antallet af arter, så ser situationen helt anderledes ud. Af de fiskearter, der til enhver tid er i hobbyen, tilhører mindst halvdelen (måske 2/3) arter, som aldrig er i den almindelige kommercielle handel. Disse fisk stammer som regel fra private indsamlinger – ofte bestående af kun 2-3 par af hver art – som så er blevet formeret og videresendt af private akvarister. Mange af de såkaldte specialforeninger har hele, ofte internationale, netværk, hvor disse ellers sjældne fisk bliver fordelt til interesserede – ofte for kun et symbolsk beløb eller som led i en byttehandel. Denne praksis betyder, at der er en lang række arter af akvariefisk som aldrig – eller meget sjældent – ender i akvarieforretningerne. Disse netværk fungerer også som en slags sikkerhedsnet for arterne, d.v.s. at de involverede akvarister gør en ekstra indsats hvis der er fare for, at man er ved at miste arterne fra hobbyen. Der er eksempler på, at disse netværk har holdt arter ved lige i mere end 30 år, uden at der har været nyimporter af de pågældende arter. Dette betyder, at den del af disse specialforeninger er mere eller mindre selvforsynende med hensyn til fisk, og dermed ikke tager del i den almindelige kommercielle import. Men selvfølgelig skal det bemærkes, at det kun er en meget lille del af akvaristerne, der deltager i denne aktivitet. Hovedparten vælger at skaffe deres fisk fra den almindelige handel.
Akvarismens popularitet ser også ud til at have en helt anden effekt, nemlig at gøre folk mere bevidste om e mere generelle miljømæssige problemer. Man oplever ofte, at folk i stigende grad interesserer sig for deres fisks livsbetingelser i naturen – og dermed får folk ofte et helt andet og mere indgående forhold til de miljømæssige problemer i fiskenes oprindelseslande.
CITAT SLUT

I afsnittet Fremtidige muligheder peger forfatteren på at den mest nærliggende løsning til at beskytte arter fra at blive udryddet er ved at lave importrestriktioner af enten national eller international karakter. Problemet er dog bl.a. at det er meget svært at få gennemført, og næsten umuligt at opretholde, da det f.eks. vil kræve, at tolderne skulle kunne tjekke hver enkelt sending fisk og kontrollere, at der ikke er "forbudte" arter med. Tolderne skulle altså kunne alle de truede arter udenad, vide hvordan de ser ud som ikke alene voksne men også som ungdyr og unger. Det er vist tydeligt for enhver, hvor umuligt denne opgave ville være.

Dette har medført, at man for nogle år siden begyndte at snakke om at indføre positivlister i stedet for CITES negativlister. I disse lister skulle altså være de arter det var tilladt at indføre og antallet skulle indskrænkes til et overkommeligt antal. Problemet med dette ville nok være en kraftig forøgelse af illegale importer, ligesom et meget lille antal fiskearter helt sikkert ville betyde en dalende interesse for akvariehobbyen og dermed en kraftig nedgang i den økonomiske industri, der i dag dækker denne store hobby. Så der har helt sikkert været kraftig gang i lobbyvirksomheden for at undgå dette.

En anden mulighed for at hjælpe lidt til for at undgå den kraftige toldning af naturens resourcer er at mange flere akvarister går ind for mere seriøst opdræt – (og at de får mulighed for at komme af med deres opdrættede fisk til forhandlerne). Sådanne opdrætsanstrengelser har desværre hårde kår, så lange akvaristerne ikke har en fornuftig måde at komme af med deres opdrætsfisk.

En gennemgang af rapportens artsliste viser, at der er en del cichlider, og ikke forbavsende er en del af arterne fra Lake Victoria:
Allochromis welcommei (Lake Nawampasa, Uganda)
Astatotilapia barbarae, A. brownae, A. latifasciata, A. martini, A. megalops, A. piceata (alle fra Lake Victoria), A. velifex (Nabugabo lakes, Uganda), A. spec. "Shovelmouth" (Lake Kyoga og Lake Nawampasa, Uganda)
Chetia brevis (Mozambiqye, Sydafrika)
Cichlasoma bartoni, C. grammodes, C. hartwegi, C. intermedium, C.labridens, C. minckleyi, C. pantosticum, C. socolofi, C. steindachneri, C. uropthalmus, (Mellemamerika)
Enterochromis paropius (Lake Victoria)
Gaurochromis obtusidens, G. simpsoni (Nabugabo lakes, Uganda)
Haplochromis annectidens (Lake Nabugabo, Uganda), H. lividus (Lake Bunyoni, Tanzania, Uganda) H. obliquidens (Lake Victoria), H. spec. "Ruby" (Lake Nawampasa, Uganda)
Harpagochromis spec. "Frogmouth", H. artaxerxes, H. boops, H. cavifrons, H. guiarti complex, H. maculipinna, H. michaeli, H. nyanzae, H. pachycephalus, H. paraplagiostoma, H. pectoralis, H. plagiostoma, H. spekii, H. thuragnathus, H. victorianus, H. worthingtoni, (alle Lake Victoria)
Hoplotilapia retrodens (Lake Victoria)
Konia dikume, K. eisentrauti (Leka Barombi Mbo, Cameroun)
Labrochromis ishmaeli, L. mylergates, L. pharyngomylus, L. teegelaari (alle Lake Victoria)
Lipochromis spec."Backflash Cryptodon" (Uganda), L. spec. "Black Cryptodon" Tanzania, L. parvidens (aff) (Uganda), L. maxillaris (Kenya), L. melanopterus complex (Tanzania), L. microdon (Lake Victoria)
Macropleurodus bicolor (Tanzania)
Myaka myaka (Cameroun)
Oreochromis alcalicus grahami (Kenya), O. esculentus, Kenya, Tanzania, Uganda), O. variabilis (Kenya, Uganda
Oxylapia polli (Madagascar)
Paralabidochromis beadlei (Uganda), P. chilotes complex, P. chromogynos, P. crassilabris (Kenya, Tanzania, Uganda), P. victoriae (Kenya)
Paretroplus dami, P. kieneri, P. maculatus, P. petiti (Madagascar)
Platytaeniodus degeni (Lake Victoria)
Prognathochromis arcanus, P. argenteus, P. bartoni, P. bayoni, P. decticostoma, P. dentex, P. estor, P. flavipinnis, P. gilberti, P. gowersi, P.howesi complex (T), P. longirostris, P. macrognathus, P. mandibularis, P. mento (T), P. nanoseranus, P. nigriscens, P. paraguiarti, P. percoides, P. perrieri. P. prognathus, P. pseudopellegrini, P. venator (U), P. vittatus, P. worthingtoni (U), P. xenostoma, P. spec. "Long Snout" (U) (arter mærket T= Tanzania, U=U Uganda, resten Lake Victoria)
Psammochromis acidens, P. aelocephalus (Kenya, Tanzania, Uganda), P. cassius (Lake Victoria)
Ptchochromiodes betsileanus, P. spec. "Katria" (Madagascar)
Ptyochromis annectens, P. granti, (Kenya), P. sauvagei (Kenya, Tanzania), P. spec. "Rusinga Oral Sheller" (Kenya), P. spec. "Rainbow sheller" (Kenya, Tanzania)
Pungu maclareni (Cameroun)
Pyxichromis orthostoma (Uganda), P. parorthostoma (Lake Victoria)
Sarotherodon caroli, S. galileus, S. linnellii, S. lohbergeri, S. steinbachi (Cameroun)
Serranochromis meridianus (Sydafrika)
Stomatepia mariae, S. mongo, S. pindu (Cameroun)
Tilapia bakossiorum, T. bemini, T. bythobates, T. deckeri, T. flava (Cameroun), T. guinasana (Namibia), T. gutturosa, T. imbriferna, T. kottae, T. snyderae, T. spongotroktis, T. thysi, T. spec. "Jewel", T. spec. "little black", T. spec. "Yellow-green" (Cameroun)
Xystichromis bayoni (Lake Victoria), X. nuchisquamulatus, X. phytophagus (Kenya), X. spec."Kyoga Flameback" (Uganda).
Yssichromis argens (Kenya), Y. pyrrhocephalus (Kenya, Tanzania)

Listen omfatter udover cichliderne ogsaå labyrintfisk, Regnbuefisk, Karpelaks, Karpefisk, Tandkarper, Smerlinge, Halvnæb og Risfisk

Rapporten slutter af med nogle kommentarer til listen over truede arter, hvori der med grafer er vist fordelingen af de forskellige fisketyper og fordelingen med hensyn til de forskellige kontinenter, ligesom årsagerne til truslen på fiskene er sat grafisk op. Her viser det sig at hovedårsagerne til at arterne er truet kommer fra faunaforurening og/eller miljøødelæggelser.

Undersøgelsen har også vist, at ikke mindre end 18% af de listede arter allerede er udryddede i deres naturlige levesteder og yderligere 22% er i overhængende fare for at uddø.
Rapporten sluttes af med en lang reference- og litteraturliste, hvor man kan finde emner til yderligere nærlæsning.

For akvarister med interesse for vore truede arter kan det anbefales at låne rapporten til selvstudier.