Du er her: Fishbase » Cichlider » Afrika » Malawisøen

Cheilochromis euchilus

© Foto: Benny B. Larsen

Cheilochromis euchilus (TREWAVAS, 1935)

STØRRELSE :

Han 30 cm, hun 25 cm

FARVE / FORM :

De relativt højryggede og fra siderne kraftigt sammenpressede dyr har som grundfarve en sølv- eller guldgul farve, som er brudt af to brede, kraftigt brune eller sorte længdebånd.

Fra mundvigen gennem øjet løber ligeledes et brunt bånd. Finnerne er farveløse og gennemsigtige, rygfinnen og gatfinnen er hos hannerne dog orangefarvede. Under parringen forsvinder striberne hos hannen og i stedet for den guldgule normalfarve, bliver han nu prægtigt iriserende blågrøn. De ellers farveløse finner bliver nu brune og er en god kontrast til den lyse søm, der findes på gatfinnen.

KØNSFORSKEL :

Kønsforskellen er ikke svær at se. Hannen bliver noget større end hunnen og udover farvetegningen kan man let skelne kønnene ved parringen, da hunnen tilsyneladende er mere buttet end hannen, som til gengæld er let genkendelig på deres store grågule ægpletter i gatfinnen.

UDBREDELSE :

C. euchilus er endemisk i Malawisøen og er vidt udbredt i hele søen.

SYSTEMATIK :

Arten blev første gang beskrevet af E. Trewavas i 1935 i Ann.Mag.Nat.Hist. (10) 16: 83 og 94-95.

ØKOLOGI/BIOLOGI :

Arten holder hovedsageligt til over sandbund og ret tæt ved klippekysten.

ADFÆRD :

Arten er overordentlig fredelig og kan uden problemer holdes sammen med andre "Haplochromis"-arter i et sandkyst- eller overgangszone-akvarium. Arten kan give nogle ret store knald med sine store læber, når den bider eller suger på sten og trærødder.

Der er mange gisninger om, hvorfor arten har disse tykke læber. I 1982 var der nogle vildfangede dyr i Danske cichlide Selskab med meget tykke læber. Parret fik 90 unger, men ikke en eneste af ungerne fik nogensinde de tykke læber. Fryer & Iles (1972) skriver, at den måde arten søger sin føde på tydeligt viser, at de tykke læber er følsomme instrumenter til at opspore bytte ved berøring. Fisken placerer læberne på en klippeflade og ligesom suger sig fast til den, samtidig med at den søler efter fødeemner, der derefter afgnaves med de ret simple tænder.

En anden forklaring er, at læberne placeres som en sugeskive udenom en revne eller et hul med spiselige smådyr og så laver fisken et undertryk med nogle hurtige gællebevægelser. Insekter eller smådyr suges på denne måde ud fra revnen.

At akvarieopdrættede fisk ikke får disse tykke læber kendes også fra den mellemamerikanske cichlide Cichlasoma labiatum, hvis tykke læber oven i købet svinder langsomt ind, når fisken går under akvarieforhold, måske fordi læberne ikke anvendes efter deres bestemmelse og derfor ikke udsættes for den "pirring" der måske får læberne til at svulme op.

AKVARIET :

Da arten bliver stor, bør den kun holdes i store akvarier (over 400 liter). Det bør indrettes med sandbund og enkelte store sten. Arten skal have ret god svømmeplads, og en god vandbevægelse samt udskiftning af 1/3 af vandet en gang om ugen er nødvendigt for at arten skal befinde sig godt. Vandtemperaturen bør ligge omkring 25oC. Arten er ikke kræsen, men går villigt til alle former for foder, dødt som levende.

FORPLANTNING :

Arten er som de øvrige "Haplochromis" mundruger. Parringen forløber med runddans, som man også ser det hos alle de andre tidligere Haplochromis arter. Æggene er relativt store, ca. 3 -4 mm, hvidlig-gullige ligesom ægattrappen på hannens gatfinne. Under og efter parringen kan hannen være meget grov mod hunnen og jage hende så kraftigt, at det ofte bliver nødvendigt at fjerne den mundrugende hun fra akvariet. Ungerne er fuldt udviklet efter ca 3 uger og når de først er spyttet ud, bekynrer hunnen sig ikke meget for dem mere.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css