Du er her: Fishbase » Cichlider » Afrika » Malawisøen
© Foto: F. Ingemann Hansen
Arten er opkaldt efter den engelske fiskefanger MOORE
13 cm
Arten er nærmest torpedoformet. Pande og ryg er brunlig medens
resten af kroppen er
blå. Rygfinnen er lyseblå med enkelte pletter i blødstråledelen. Halefinnen
stribet hvid og brunlig
med et blåt skær. Gatfinne og bugfinner er hvidlige.
Arten er endemisk i Malawisøen i Østafrika, hvor den dog kun
forekommer i den sydlige
del af søen.
Arten er solgt unger handelsnavnet Pseudotropheus Acii type.
Synonym Christyella nyasana
Arten findes på sandkysten, hvor man ofte ser den i grupper på
4-8 stykker. En sådan
gruppe består kun af en han i yngledragt samt hunner og endnu ikke udfarvede
hanner.
Arten lever af smådyr, som den graver op af sandet. Den har mange
spidse og lange tænder, der
sidder tæt i både over- og underkæbe.
Arten kan holdes i et normalt selskabsakvarium for mbuna-arter.
Akvariet indrettes som et
klippekystakvarium med stenopbygning ved bagruden og sideruderne og gerne langt
frem i akvariet, så der
opstår mange skjulesteder og huler. Et sådan akvarium bør ikke være under 250
liter for at give plads
til en tilpas stor fiskesamling.
Man behøver slet ikke at bruge grus i et sådan akvarium, men kan udbygge bunden med større og mindre sten helt frem til forruden. Man bør holde flere arter i dette akvarium, men for det meste skal man nok sørge for kun at have en eller to hanner af hver art, medens der gerne må være adskillige hunner for hver han.
Akvariet skal have en god vandcirkulation og en
effektiv filtrering, så
man skal sørge for at etablere et godt, kraftigt udvendigt motorfilter. Hver uge
bør man udskifte 25% af andet med frisk ledningsvand. I Malawisøen har vandet en pH omkring 8 - 8,5 og
en hårdhed omkring 10ºdGH
samt en temperatur på 26-28º C. I de fleste danske kommuner har vi vand, der
kommer ret tæt på dette, der
er i hvert fald ingen grund til at begynde at lave specielt vand til
mbuna-akvariet. At så mange
malawi-cichlider villigt yngler i dette vand, må være et godt bevis på, at det
er passende for cichliderne
fra denne store afrikanske sø.
Arten er mundrugende. Hannen har i legedragten en intensiv blå
farve. Der dannes ikke faste
par, men legen kan foregå overalt, hvor en han møder en legevillig hun. Hunnen
går med æggene i omkring 3
uger, før ungerne slippes.