Du er her: Fishbase » Cichlider » Afrika » Malawisøen

Maylandia lombardoi

© Foto: Fotograf

Pseudotropheus lombardoi (BURGESS, 1977)


ETYMOLOGI :

Slægtsnavnet er sammensat af det græske ord pseudes = falsk eller lignende, samt det
latinske ord tropheus = vagt eller amme. Altså nærmest noget i retning af en tropheus (mundrugende)
lignende slægt. Artsnavnet er til ære for den amerikanske fiskeimportør John Lombardo.

STØRRELSE :

Han ca 12 cm, hun ca 10 cm.


FARVE/ FORM :

En forholdsvis højrygget form med store øjne. Hos denne art ses en næsten omvendt
seksual-dimorfisme (kønsforskel i farvetegning), af hvad vi ellers normalt ser hos Malawi-cichlider,
iden hannen er ensfarvet gul, medens hunnen er stærkt blå med 5-6 blåsorte kileformede tværbånd.
Alle unger af arten har hunnens blå farver med den lysende blå kropsfarve og de mørkere bånd.
 

Først i en størrelse af ca 4 cm begynder hannerne at blive gule og tværbåndene forsvinder - for kun
at ses ganske svagt og periodisk senere i livet. Hannerne får en stor, tydelig ægplet bagest i
gatfinnen, men bortset fra et blåligt skær i ryg- og halefinne, fremstår en som helt gul.
 

Hunnens 4-5 bageste tværbånd går helt op i rygfinnen, og bliver svagere mod bugen. I halefinnen er
et tydeligt mønster af sorte punkter, medens bug- og gatfinner er lyseblå. Hos ældre hunner kan man
opleve, at de bliver mere gule på kroppen og kan komme til at ligne dårligt udfarvede hanner. Der er
dog ikke tale om et kønsskifte, da disse hunner er lige så frugtbare som tidligere.

UDBREDELSE :

Arten er endemisk til Malawisøen og lever iflg. fangstrapporter kun ved Mbenji-øerne,
der ligger i søens sydvestlige del. Mbenji-øerne er en øgruppe bestående af 3-4 hovedøer med et
utal af større eller mindre klippeskær rundt om. Hovedøen er en 110 meter høj kuppel på et stort
rev og vanddybden rundt omkring øerne er kun 3 - 9 meter.

Der er klippekyst og området er et fantastisk skønt sted for svømmedykkere med fine muligheder for at iagttage de mange spændende fiskearter, der lever her omkring.


SYSTEMATIK :

Burgess beskrev denne art i det amerikanske akvarietidsskrift Tropical Fish Hobbyist
nr. 19/1977, men vi kendte i hobbyen allerede fisken før under handelsnavnet Pseudotropheus
liliancinus og i Amerika var den kendt under navnet Ps. kenyi.


ØKOLOGI/BIOLOGI :

Ps. lombardoi er planteæder og lever hovedsageligt af "Aufwuchs", der er lig med
stenenes algebevoksning med dennes righoldige indhold af krebsdyr, insektlarver o.s.v.


ADFÆRD :

Unger af Ps. lombardoi findes ofte i flokke på lavt vand over klippe- eller rullestensbund.
Voksne dyr findes sjældent på dybder mere end 5 meter og ses ofte i overgangszonen mellem klippe- og
sandbund.


AKVARIET :

Ps. lombardoi er som ungfisk velegnet til selskabsakvariet for mbuna-arter, men en del
store, fuldvoksne hanner udvikler sig desværre ofte til uudholdelige tyranner, der jager og ihjelslår
alle andre hanner i akvariet, både artsfæller og andre.
 

Akvariet må indrettes med omtanke. Det skal selvfølgelig være et klippekystakvarium med stenopbygninger, og der må være masser af smuthuller til jagede dyr. Arten graver, som de øvrige mbuna, en del så stenene må stå fast direkte nede på akvariebunden. Der bør også være områder med sandbund iblandet større og mindre sten. Som de øvrige mbuna kræver arten hårdt og alkalisk vand, men vort normale ledningsvand med en hårdhed omkring 20o dGH og en pH omkring 7 synes at passe dem fint.

Temperaturen bør ligge på 24-25 grader C.., vandskift på 25_30% om ugen forøger tydeligvis fiskene velbefindende.
 

Af foder kan nævnes mysis, dafnier, myggelarver med et tilskud af grønd i form af alger, spinat og lignende.


FORPLANTNING :

Ps. lombardoi er mundrugende, og det er hunnen, der tager sig af æg og unger. Da optakten til legen kan være meget hård, anbefales det at holde 3-4 hunner for hver han. Legen foregår på sædvanlig mbuna-maner med runddans, hvor hunnen afgiver sine æg, for derefter at tage dem op i munden, hvor de bliver befrugtet af hannen.

Alt efter størrelse og kondition kan en hun producere op til 75 æg. De mundruges nu i 21 døgn ved 28 grader C. Ungerne måler ca 13 mm når de slippes fri og de kan straks tage artemia, cyclops og knust tørfoder. Med flittig fodring og regelmæssige vandskift vokser de hurtigt og kan 4 uger efter være 2,5 - 3 cm store. Farveskift til han/hun tegning begynder ved en størrelse af ca. 4 cm og er sædvanligvis afsluttet i en alder af 8 måneder, i hvilken alder de bør have en størrelse på 7-8 cm.
 

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css