Du er her: Fishbase » Cichlider » Afrika » Malawisøen
© Foto: F. Ingemann Hansen
Haplochromis jacksoni (dog ikke den ægte H.jacksoni beskrevet af Iles
i 1960.
Flere forskellige steder i Malawisøen i Østafrika.
Klippekyster
16 cm
Som ungfisk er det meget svært at skelne kønnene, da de begge har
hunnens brunlige grundfarve med 10 mørkere tværbånd. De har et svagt
blåskinnende skær, men først når hannen bliver kønsmoden, kan man tydeligt se
forskel. Han bliver nu metalblå med et pragtfuldt skinnende hoved og lyse
finnekanter.
Eccles & Trewavas 1989-revision af Haplochromis-slægten har overført denne art
til Sciaenochromis-slægten.
Denne fisk er gennem snart mange år blevet solgt under handelsnavnet
Haplochromis jacksoni, som dog er en helt anden art.
I naturen lever H.ahli af mange forskellige fødeemner, hvoriblandt også indgår
en hel del fiskeunger af
forskellig slags.
Akvariet skal indrettes som et klippekystakvarium med mange skjulesteder.
Temperatur 23-26oC, hårdhed
omkring 20o dGH og ph over 7. Arten er velegnet til malawiselskabsakvariet med
andre "Haplochromis-arter" eller mbuna-arter, Man bør holde flere hunner til
hannen, da dette afbøder en for voldsom jagt på hver enkelt hun. Arten er
mundrugende efter samme mønster som man ser hos de øvrige "tidligere"
Haplochromis-arter.
En ynglevillig hun opsøger en han eller overgiver sig efter hans driven og
legen foregår over en flad sten eller en lille grube i bundlaget. Hunnen tager
æggene op i munden efterhånden som de afgives og når hun er færdigleget,
forlader hun hannen for at finde et sted med fred og ro. Efter ca 3 uger slippes
ungerne, som straks kan klare sig selv, og ikke mere tages op i munden af
hunnen.