Parachromis managuensis

© Foto: F. Ingemann Hansen

Parachromis managuensis (GÜNTHER, 1866)

ETYMOLOGI : Artsnavnet henviser til Managua-søen, hvor den forekommer.

STØRRELSE : 40-50 cm

FARVE / FORM : Ret langstrakt, fra siderne sammentrykt form. Hovedet er forholdsvis stort, og munden er, som hos de fleste rovfisk, også stor. Kroppens grundfarve er beige med et rosa skær henover. På hele kroppen og i alle finnerne ses et ormeagtigt mørkebrunt mønster. I den bageste del af rygfinnen samt i halefinnen og gatfinnen udgør disse nogle lodrette brede bånd.

KØNSFORSKEL : Kønsforskellen er ikke altid lige let at se. Hannen bliver dog betydeligt større end hunnen, ligesom farverne hos hannen er mere intensive.

UDBREDELSE : Arten findes i Mellemamerika på Costa Ricas atlanterhavsside og i Nicaragua i bl.a. Jiloa-, Managua- og Nicaraguasøerne.

SYSTEMATIK : Arten blev førstegangsbeskrevet af Günther i 1869 som Heros managuensis, men blev i 1905 ag Regan flyttet til slægten Cichlasoma.

ØKOLOGI/BIOLOGI : Iflg. nogen litteratur skulle arten leve endemisk (kun findes der) i Managuasøen, men den er tilsyneladende også fundet i floderne på Costa Ricas atlanterhavskyst og i det østlige Honduras. Mankan dog ikke være sikker på disse oplysninger, da der findes en stor gruppe af cichlider (Guapotes), der ligner hinanden en hel del, og der har gennem årene været mange misforståelser og fejlbeskrivelser af denne gruppe, så der kan være tale om helt andre arter. Managuasøen består af vidt forskellige biotoper med henholdsvis klippekyster, sandkyster, steder med plantetykninger samt bratte bredder, hvor trærødder stikker ud i søen, og hvor der findes nedfaldne grene. Grundet en del organisk materiale er vandet i søen ret grumset med en nærmest brungrøn farve. Temperaturen i de øvre vandlag ligger på 27 - 29 grader C og pH ligger ret stabilt på de 8,7.

ADFÆRD : En ret aggressiv rovfisk, der så absolut ikke skal holdes sammen med for små fisk. Man kan dog godt holde den sammen med andre mellemamerikanske cichlider af nogenlunde samme størrelse i et stort akvarrium med skjulesteder

I AKVARIET : C. managuense skal holdes i store akvarier, helst over 325 liter og med en længde over en meter. Den kan både holdes i artsakvarium og i selskab med andre store cichlider, men i begge tilfælde skal man passe på. Arten er som sagt meget aggressiv og selv et godt etableret par kan komme op at toppes. Jeg har oplevet yngelplejende fisk med fritsvømmende unger, hvor hannen har holdt hunnen væk fra yngelen, endda så kraftigt, at det endte med at han slog hende ihjel.

Hvis de holdes i selskabsakvarium, skal det være med fisk af samme temperament og især samme størrelse, for det er ingen sag for en velvoksen han at æde selv ret store fisk. Dette opdagede jeg en dag, hvor min han på 25 cm stod med en halv Cichlasoma nicaraguense på 7 - 8 cm ud af munden. Akvariet kan opbygges med store sten lagt direkte på akvariebunden (evt. på flamingoplader) for at undgå de kedelige eftervirkninger af evt. stenskred på grund af gravning. Arten er meget gravende. I stedet for sten kan man også dekorere akvariet med trærødder, og i begge tilfælde sluttes af med et bundlag af groft grus. Man bør ikke have planter i akvariet.

FORPLANTNING : Man får det bedste resultat med denne art, hvis man anskaffer sig en flok ungfisk, helst 6 - 8 stk, og så lader dem vokse op sammen og til sin tid selv udparre sig. Når dette er sket, beholder man et par og skiller sig af med resten. Nu starter den for de fritlegende cichlider så karakteristiske legeadfærd med kraftprøvning, stenpudsning og ægafsætning.

Medens hunnen passer de 400 til 1000 æg (antal af æg kommer an på hunnens størrelse), tager hannen sig af det territoriale forsvar. Når yngelen er blevet fritsvømmende, er det begge forældre, der tager sig af dem. Her er det, hvis fiskene går alene i akvariet, en god ide at sætte nogle "prügelknabe-fisk" ned i akvariet for at give forældrene nogen at forsvare ungerne mod. Opfodringen af ungerne er ikke vanskelig. De tager alt de kan gabe over.

KOMMENTAR : C. managuense er ikke vanskelig at holde. Den æder alle former for større foderemner som f.eks. regnorme, mysis, hakket oksehjerte, pillefoder og alle de ikke for små typer af tør- og frostfoder. Til ungerne kan det anbefales at starte op med Artemia for derefter meget hurtigt at gå over til større foderemner, da Artemia meget hurtigt bliver for småt. Ungerne vokser let 2 - 3 cm om måneden, så det er en art, der kræver meget og afvekslende foder. Husk at skifte vand med 1/3 hver uge.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css