Rocio octofasciatum

© Foto: F. Ingemann Hansen

Rocio octofasciatum (Regan, 1903)

NAVN: Slægtsnavnet skulle henvise til en anden cichlide-slægt, nem1ig CICHLA, og da SOMA er det græske ord for krop, skulle det altså betyde "med cichla-kropsform". Artsnavnet er sammensat af de latinske OCTO = 8 og FASCIATUS = bånd eller streg, altså ottebånds-cichlasoma.

Det danske populærnavn JACK DEMPSEY fik arten efter en amerikansk verdensmester i boksning, sandsynligvis på grund af artens meget kraftige kæbeparti.

SYSTEMATIK: Arten blev førstegangsbeskrevet i Rev.Suisse Zool. 9, s.417 af C.T.Regan i 1903 som HEROS OCTOFASCIATUS. Synonymer: CICHLASOMA HEDRICKI, Meek 1904 og CICHLASOMA BIOCELLATUM, Regan 1909, især sidstnævnte har været hæftet på arten gennem lang tid, og det findes endnu i se1v ret nye akvariebøger, men er altså kun et synonym.

NATURFORHOLD: C. OCTOFASCIATUM kommer fra Mellemamerika, nærmere betegnet fra et område mellem Vera Cruz i Sydmexico og Rio Ullua bækkenet i Honduras, og findes her vidt udbredt i floder og søer. KENDETEGN: C.OCTOFASCIATUM bliver ca. 20 cm, kroppen er langstrakt, sammentrykt fra siderne. Kroppens grundfarve er nærmest brunlig, men da hvert skæl er grønblåt metalskinnende med en brun kant, ser fisken ud som om den er blå med et netagtigt mønster. Som navnet siger har arten otte tværstriber, men de er ikke altid lige tydelige alle otte, det er ofte kun de 4-5 forreste, der er skarpt synlige.

En fyldestgørende farvebeskrivelse er næsten umuligt at give, for ikke blot kroppen, men også finnerne er overbroderet med metalskinnende pletter i mange forskellige blå/grønne nuancer. Kønnene er monomorfe (farvemæssigt ens), men i legeperioden bliver hunnen dog nærmest kulsort på hele den underste de1 af kroppen med stærkt blåskinnende sider. Med alderen kan hannen få en fedtpukkel i panden, men ikke nær så stor og flot som man f.eks. kan se hos C.CITRINELLUM. Hunnen bliver som regel noget mindre end hannen.

ADFÆRD: Som mange andre Mellemamerikanske cichlider er C.OCTOFASCIATUM ret aggressiv, og specielt i yngleperioden kan et par være meget grove mod akvariets andre indvånere. Arten er fritlegende og legen foregår, efter de sædvanlige styrkeprøver, på sædvanlig cichlasoma-maner med ægafsætning på en hård, glat overflade, hunnens pasning af æggene medens hannen forsvarer territoriet, og den mere eller mindre fælles pasning af ungerne, når de er fritsvømmende. Opfodringen af de til tider meget store kuld skaber kun de problemer der er ved at skaffe foder nok, men det er oftest klogest at suge en stor del af ungerne op og bruge dem som foder i et andet akvarium, for det er ikke let at komme af med flere hundrede unger eller ungfisk.

AKVARIEFORHOLD: C. OCTOFASCIATUM er både velegnet til de helt store selskabs-akvarier med andre Cichlasomaer og Aequidens og til special-akvariet med et enkelt par, men det skal være et veletableret par, som har valgt hinanden ud blandt flere muligheder f.eks. i et selskabsakvarium. C. OCTOFASCIATUM er ikke kræsen, men tager gerne alle større foderemner som f.eks. regnorme, mysis, hakket oksehjerte, fiskekød og pillefoder. Arten er ikke krævende med hensyn til vandforhold og har det fint i me11emhårdt ti1 hårdt vand ( op til ca. 20 DH) medens pH bør ligge omkring neutralt (7).

Akvariet bør indrettes med god svømmeplads, men også skjulesteder, hvis hannen skulle blive for grov mod hunnen. Da C. OCTOFASCIATUM er en ret gravende art må man sørge for at starte evt. stenopbygninger helt nede på akvariebunden, så fiskene ikke har mulighed for at grave grus, der støtter en sten, bort med væltende stenblokke og i værste fald revnede akvarieruder ti1 følge. Evt. planter skal beskyttes godt f.eks. ved plantning i potter, og der skal kraftig filtrering kombineret med regelmæssig udskiftning af ca. 1/3 af vandet for at holde akvariet pænt uden alt for meget svæv i vandet og på planterne.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css