Du er her: Fishbase » Cichlider » Amerika » Sydamerika

Apistogramma cacatouides

© Foto: F. Ingemann Hansen

Apistogramma cacatouides

Denne art hører til de få Apistogramma-arter, der ofte findes i dyrehandlernes akvarier. For en del år siden blev den fejlagtigt kaldt A. borellii, en fejl der kan føres tilbage til Meinken i halvtredserne. A. cacatouides kommer fra den peruanske del af Amazonas, især omkring Rio Ucayali. Denne art klarer sig i modsætning til en del andre Apistogramma-arter, fint på forholdsvis hårdt og alkalisk vand.

Hannen bliver ca. 8 cm og hunnen ca 4,5 cm. Der findes forskellige farveformer, der sandsynligvis er geografiske racer. Alle varianterne er dog forsynet med den samme finnepragt. Som fællestræk hos hannerne til de forskellige former kan nævnes en gullig til brun kropsfarve med at mere eller mindre tydeligt mørkt længdebånd, der løber fra bagsiden af øjet til haleroden, hvor det ender i en lille fortykkelse. Lige under rygfinnen ses 3 - 5 mørke felter, der i skræktegning danner den øverste del af en tværstribning. Ud over det artstypiske sorte gællelågsbånd har hannen et ligeledes sort bånd der løber fra øjets øverste/bageste del skråt bagud over nakken. Bugfinnerne er oftest blålige med hvide forkanter medens rygfinnen har forskellige nuancer alt efter hvilken variant, der er på tale.

En del af hannerne har mørke felter med røde "øjenpletter" i halefinnen, men iflg. I.K. skulle disse hovedsageligt findes hos opdrættede dyr og kun meget sjældent ses hos de vildfangne eksemplarer. Hunnerne er gullige, og under yngelpleje bliver de mere intensivt gule med sorte kindbånd og sorte forkanter på bugfinnerne. Den mørke længdestribe, man ser i hunnens daglige dragt forsvinder under yngelplejen og reduceres til en sort lateralplet. Hos vildfangne fisk ser man kropsfarver i gråt, blåt og gulligt. Fisken har ret tykke læber og en stor mund. Fra 5. til 8. finnestråle i rygfinnen er stærkt forlænget. Arten har lyrehale.

Et vigtigt kendetegn for denne art er 3-4 bølgeformede mørke striber på fiskens underkrop. Disse striber ses hos begge køn. Voksne hunner har ingen forlængede rygfinnemembraner, men har en lige afskåret halefinne. De røde pletter man hos nogle former ser i hannernes halefinner kan også findes i den bageste del af rygfinnen.Hannen bliver ca 8 cm og hunnen ca 5 cm. Arten er fundet i Peru i floden Rio Ucayali nær byen Pucallpa. Den sydligst liggende kendte fangstplads ligger i Chicosa området hvor Rio Urubamba og Rio Tambo løber sammen med Rio Ucayali. Dyrene holder især til i fladvandede laguneområder. pH ligger mellem 7 og 8 og vandtemperaturen ligger omkring 25º C.

På bunden af vandløbene var der sædvanligvis et tykt lag forrådnede planteblade og mange nedfaldne grene og nedstikkende trærødder der danner gode skjul for mand-moder-familien, hvor alene hunnen tager sig af yngelen. Æggene afsættes i en hule og klækker efter ca. 48 timer, efter ca. 5 døgn mere er ungerne fritsvømmende og føres af hunnen rundt i nærheden af hulen efter foder. Man kan fodre med artemia-nauplier, frosne bosminer og knust tørfoder

Førstebeskrivelse: Notes on the Fishes of the Cichlid Family I. Apistogramma cacatouides spec. nov., BEAUFORTIA, 1 (4): 1 © 4 1951 af Hoedemann. Betydning af artsnavnet: cacatu = Kakadu oides = lignende, hvilket henviser til de forlængede finnemembraner i rygfinnen, der kan ligne en kakadues fjertop. Synonymer: Ap. "marmoratus" DUNCKER, 1960 A. borellii MEINKEN, 1961 (ikke REGAN, 1906) Der findes tre hovedgrupper indenfor varianterne af denne art: Den blå variant, hvor kroppen har et blåskinnende skær, rygfinnens membraner og bugfinnerne er lysende himmelblå. Halefinnen har ingen øjenpletter. Den rød/grå variant, hvor kropsfarven er smudsiggrå og mere gullig på forkroppen. Rygfinnens forlængede membraner er røde i den øverste halvdel..

Halefinnen har røde øjenpletter, for det meste kun i den øverste halvdel, men man kan finde dyr med disse platter også i den nederste del af halefinnen. Den blå/gule variant, hvor de forlængede finnemembraner er gullige, medens membranerne i øvrigt er blålige. Det samme gælder mundpartiet. Halefinnens øjenpletter er gullige. Kuldene er som regel på ca 40 - 50 unger. Hunnen forsvarer et område på 25-30 cm i diameter. Hunnerne fra de tre varianter kan ikke skelnes fra hinanden.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css