Du er her: Fishbase » Cichlider » Amerika » Sydamerika

Apistogramma gephyra

© Foto: F. Ingemann Hansen

Apistogramma gephyra KULLANDER, 1980

ETYMOLOGI : Artsnavnet betyder broen, og dette navn henviser til at Kullander betragter denne art som et forbindelsesled mellem agassizii- og pertensis grupperne indenfor slægten Apistogramma.

STØRRELSE : Han 6 cm, hun 4 cm

FARVE / FORM : Ret langstrakt form, fra siderne sammentrykt. Hannens grundfarve er grå sølvagtig med en gråbrun længdestribe løbende fra øjets bagkant til helt ud i halefinnens bageste kant. Hannens ryg er gråbrun. Fra øjet til gællelågets bageste/nederste kant løber en mørkebrun streg. Rygfinnen er grå sølvfarvet med et metallisk skær. Nederst løber der et brunligt bånd og øverst er der først en brunlig søm og derover et rødt bånd. Halefinnen har foruden den brunsorte forlængelse af kroppens længdebånd et mønster af lyse prikker. Hannen har langt udtrukket ryg- og gatfinne. Halefinnen er spydspidsformet. Hunnen er grålig i normaldragten, medens den i yngledragten bliver gul med sorte kontrasttegninger.

KØNSFORSKEL : Se ovenfor

UDBREDELSE : Arten findes fra Rio Negro ved Manaus til Santarem ved Amazonas i Brasilien i Sydamerika, ligesom den også forekommer i Lago Jurucui, der er en lille klarvandssø nær Santarem. SYSTEMATIK : Arten er nært beslægtet med Ap. agassizii, og ligner Ap. elizabethae en del. Den betragtes som et sammenkædende led mellem Agassizii- og pertense grupperne. Der findes forskellige farvevarianter, der især adskiller sig i farverne på halefinnen.

ØKOLOGI/BIOLOGI : Arten lever i flodernes stille bugter og sidevande. Den foretrækker områder med nedfaldne grene eller planter, som kan give den beskyttelse mod større rovfisk. ADFÆRD : Arten er revirforsvarende og hvis der er mulighed for det, vil en han gerne have flere hunner i sit revir. Den lever af insekter og andre vanddyr, som den kan fange mellem planter eller trærødderne.

Arten bør have regelmæssigt levende foder, men man kan dog også klare sig med de forskellige typer af frostfoder som f.eks. myggelarver, daphnier, Bosmider og Artemia. Levende Artemia er vel nok noget af det bedste foder til såvel unger som voksne.

AKVARIET : Arten er fredelig overfor andre arter, og da den ikke graver, udover en smule i forbindelse med legen, er den en velegnet fisk til selskabsakvariet. Hvis man vil opdrætte den er det dog nok klogere at holde en han og 3-4 hunner alene i et akvarium på omkring 75 liter. Hannen vil i så tilfælde bruge hele akvariet som sit revir og inde i dette vil hunnerne så have hver sit mindre revir med en hule som centrum. Sørg for at der er sten/trærødder/kokosskaller eller lignende, som kan bruges som huler. Hvis man har flere hanner i akvariet, vil man opleve, at akvariet bliver delt over i flere revirer og hannerne vil udkæmpe grænsekampe, som godt kan få dødelig udgang, hvis akvariet er for lille eller der ikke er nok skjulesteder til den slagne han. Hvis man skal have flere hanner i samme akvarium, kan det kun lade sig gøre i store akvarier med masser af skjulesteder. Vandtemperatur 24-28º C. pH omkring 6 og hårdhed ikke over 10º dGH.

FORPLANTNING : Arten er hulelegende og danner mand-moderfamilie, hvilket vil sige, at hunnen tager sig af moderens forpligtelser såsom at passe æg og yngel medens hannen tager sig af forsvaret af reviret og på denne måde sørger for at ingen kan genere moder/børn. Æggene lægges som regel i loftet af hulen og de ca. 100 æg klækker efter 4-5 døgn og når ungerne er fritsvømmende føres de ud af hulen og omkring i hannens revir på jagt efter føde. Her skal man begynde at fodre med Artemia, som ungerne (og forældrene) er meget glade for. Ungerne vokser rimeligt hurtigt, hvis man sørger for rigelig fodring og mange men ganske små vandskift ad gangen.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css