Du er her: Fishbase » Cichlider » Amerika » Sydamerika

Astronotus ocellatus

© Foto: Benny B. Larsen

Astronotus ocellatus (Cuvier, 1829)

NAVN: Dansk populærnavn PAFUGLEØJECICHLIDE, men også det amerikanske navn OSCAR bruges. Det videnskabelige slægtsnavn ASTRONOTUS kommer fra de to græske ord ASTRON, der betyder stjerne og NOTUS, der betyder ryg, og henviser til de lyse pletter og prikker specielt ungdyr har på ryg- og halefinnebase. Artsnavnet er latin og betyder med øje, og dette henviser selvfølgelig til den øjenplet arten har på haleroden ved finnebasen.

SYSTEMATIK: Slægten ASTRONOTUS består af to arter, den her omtalte samt A. ORBICULATUS, Haseman, 1911, som aldrig er indført i akvariehobby'en. A. OCELLATUS er blevet beskrevet af mange forskellige videnskabsmænd op gennem tiden under mange forskellige navne: LOBOTES OCELLATUS Cuvier, 1829, ACARA CRASSISPINIS Heckel, 1840, CYCHLA RUBROOCELLATA, Schromburg,1843, HYGROGONUS OCELLATUS Guenther 1862, CARA COMPRESSUS Cope, 1872, ACARA OCELLATA Steindachner,1875, ACARA hyposticta Cope, 1878, Astronotus ocellatus, var. zebra, Pellegrin ASTRONOTUS HYPOSTICTUS Pellegrin ?, Alle disse navne er synonymer, altså ikke gyldige navne.

NATURFORHOLD: A.OCELLATUS er vidt udbredt i store dele af Amazonområdet, det østlige Venezuela og Guiana-landene, hvor den lever i søer og floder på steder, hvor trærødder og nedfaldne træer og grene giver den mulighed for at udnytte sin farvedragt. Den er med sine ca. 30 cm og meget store mund en rovfisk, som kan klare ret store byttedyr, og den er meget grådig.

KENDETEGN: Hos denne art er det ungerne og ungfiskene, der er smukkest, de har en mørkebrun til næsten sort grundfarve med 3-4 brudte tværbånd og hele fisken er dækket af røde og hvide prikker og pletter af forskellig form og størrelse. Med alderen forsvinder prikker og pletter, og der kommer et bredt lyst tværbælte midt på kroppen. Rygsiden er brun med lysere områder forrest ved rygfinnebasen. Gællelågets bagkant er rød og kropssiden under sidelinjen har uregelmæssige røde felter. Hovedets øvre del er brun medens kinden og kæbeparti er hvide. Bortset fra den brune grundfarve, det lyse bånd og de røde partier på kroppen er det næsten umuligt at beskrive en A.OCELLATUS's farver, da der er store forskelle fra individ til individ.

Øjenpletten på haleroden er sort med en hvidgul ring rundt om. Finnerne har kroppens farver, og der er ofte et gulligt ti1 rødt bånd langs finnernes søm. Med alderen bliver A.OCELLATUS grov og falmende i farverne og et gammelt individ er nærmest gråbrun med meget hvidt og kun lidt rødt på kroppen. Ydre kønsforskelle er det småt med, og selvom mange gennem tiderne har beskrevet utallige metoder ti1 at skelne kønnene fra hinanden, så er det eneste sikre at se på genitalpapillen. Som hos andre cichlider er den plump og afrundet hos hunnen og spids hos hannen. Der findes nogle forskellige farvevarianter, hvoraf den såkaldte rød oscar vel er den bedst kendte. Denne variant har brune finner og pande og ryg medens resten af kroppen er stærkt rød.

ADFÆRD: A.OCELLATUS er en relativ fredelig cichlide, som dog skal have såvel fri svømmeplads som skjulesteder, da der kan forekomme gevaldige slagsmål mellem artsfæller. Opdræt er ikke så almindeligt, men det skyldes først og fremmest, at fiskene skal være ret store før de går i leg, og mange akvarister mister tålmodigheden inden fiskene når de ca. 20 cm, der "kræves". Arten er fritlegende og afsætter æggene på en glat, hård overflade f.eks. en sten. Under optakten til legen kan det gå ret voldsomt ti1 med kraftige hales1agsdueller, mundkampe og imponerepositurer, men jo bedre parret kender hinanden, jo mindre voldsomme er disse adfærdsformer. Parret pudser sammen en eller flere sten af for alger og snavs, og de op ti1 15oo æg klæber fast ti1 stenen. De er hvidlige og ca. 2 mm i diameter.

De klækker, afhængig af temperaturen, efter ca. 3 døgn og efter yderligere 5-6 døgn svømmer ungerne frit. Ungerne vokser meget forskelligt og bør sorteres efter størrelse jævnligt, da de store ellers æder de mindre.

AKVARIEFORHOLD: Da det er store fisk, skal der tilsvarende akvarier ti1. Arten kan godt gå i selskabsakvarier med andre store syd- og mellemamerikanske cichlider, men man får mest fornøjelse af denne art i et specialakvarium. Et 250 liters akvarium indrettet med trærødder, nogle store glatte sten og groft grus er et godt udgangspunkt for et interessant plejeforhold. Hvis man skal begynde fra bunden med ungfisk, skal man anskaffe sig 8-10 stk. og lade dem selv klare udparringen. Der skal meget og groft foder til og af foderemner kan anbefales regnorme, rejer, mysis, fiskekød, oksehjerte og pond pride (pillefoder). En ugentlig udskiftning af 1/3 af akvarievandet er tilrådeligt ligesom et kraftigt motorfilter kan være nødvendigt.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css