Du er her: Fishbase » Cichlider » Amerika » Sydamerika

Cleithracara maroni

© Foto: F. Ingemann Hansen

Cleithracara maronii (STEINDACHNER, 1882

NAVN:   Artsnavnet har den fået efter Maroni-floden mellem Surinam og Fransk Guyana.

På dansk kaldes arten NØGLEHULSCICHLIDE og dette henviser til den mørke tegning, der findes på kropssiden.

SYSTEMATIK:   Arten blev beskrevet første gang af Steindachner i 1882 under slægtsnavnet ACARA, men blev senere overført til Aequidens og endnu senere til den nyoprettede slægt Cleithracara

NATURFORHOLD: C.maronii findes i små skovvandløb i Venezuela og Guyana og iflg. G.S.Carter lever den i vand med en hårdhed på mellem 0,3 - 0,4 DH og en pH mellem 5,8 og 6,5. Temperaturen ligger gennemsnitligt på 25 - 27 grader C.

KENDETEGN: C. maronii kan blive 12-13 cm, men ses ofte betydeligt mindre i akvarier. Grundfarven er gulbrun til mørkebrun, alt efter hvorledes fisken befinder sig. Ned gennem øjet går en sort buet stribe, der er mere eller mindre tydelig (til tider er den helt væk) efter fiskens sindsstemning. Midt på kroppen findes der en sort tegning, der især hos unge dyr i form kan minde om et nøglehul (heraf det danske navn), denne tegning kan forandre form fra en cirkelrund plet med lysere partier udenom til et sort bånd fra ryg- finne til gatfinne, og den kan også optræde som to pletter, en under rygfinnen og en over gatfinnen. Disse forandringer kan ske i løbet af få sekunder, hvis dyret bliver forskrækket.

FODER: Arten hører ikke til de mest kræsne, den tager alt levende foder, hakket oksehjerte, frosne mysis samt forskellige former for tørfoder. Hvis man ønsker at få opdræt i gang bør man især bruge foderemner som myggelarver og mysis.

ADFÆRD: En ualmindelig fredelig cichlide, som man trygt kan sætte sammen med selv små fisk. En idealfisk hvis man gerne vil have et beplantet selskabsakvarium, idet den aldrig forgriber sig på planterne, og kun i forbindelse med formering graver i bundlaget, og selv da er det minimalt. Den kan, især hvis den går alene, være noget sky og har det tilsyneladende bedst, hvis den går samen med andre rolige fisk, som f.eks. Symphysodon og Pterophyllum arterne. Det er ikke ualmindeligt at de, når de kommer ned i et nyt akvarium, søger direkte til bunden og der lægger sig på siden. Her ligger de så ubevægelige med skræktegninger, men efter nogen tid, op til et par timer, vil de langsomt komme på ret køl igen, og efter en dag eller to vil deres adfærd igen være helt normal.

FORMERING: C. maronii hører ikke til de nemme fisk at opdrætte, idet der kræves blødt vand for at det skal lykkes. Man kan godt få dem til at lægge æg i hårdt vand, men de vil i så fald skimle. Æggene afsættes på en sten eller trærod, og når æggene er lagt befinder den ene forældrefisk sig altid lige over disse, medens den anden forsvarer reviret. Selv under legen og under ægplejen er C. maronii særdeles fredelig overfor andre arter, idet disse får lov at komme endog meget tæt på de bevogtede æg, og er de kommet for tæt på, puffes de væk uden så meget som et finnebid. Det forholder sig dog ganske anderledes med artsfæller, idet disse selv i et stort akvarium gør klogest i at holde sig helt skjult, da de jages ubønhørligt og snart kan fremvise ret så flossede finner, jeg har dog aldrig oplevet dødsfald som følge af disse kampe.

Æggene klækker efter Ca. 3 døgn og larverne hænger fast på underlaget indtil forældrene flytter dem over til en grube i bundlaget. De næste par dage flyttes ungerne hyppigt fra grube til grube og først efter fire til fem døgn er ungerne fritsvømende og nu kan man begynde at fodre med artemia. KOMMENTAR: Med hensyn til opdræt kan Aequidens maronii ikke regnes for en begynderfisk, men ellers er det en nem art at holde og må siges at være ideel, hvis man ønsker at have cichlider i sit selskabsakvarium.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css