Du er her: Fishbase » Cichlider » Amerika » Sydamerika

Crenicichla strigata

© Foto: F. Ingemann Hansen

Crenicichla strigata (GUENTHER, 1862)

ETYMOLOGI : Artsnavnet står for "stribet".

STØRRELSE : 35 cm

FARVE / FORM : Langstrakt form. Der er en tydelig forskel på ungfisks farvedragt og den, de voksne fremviser. Ungfisk har en lys kropsfarve med et tydeligt mørkt længdebånd, der løber fra læberne ud i halefinnen. Yderligere løber et bånd af mørke pletter langs ryggen, et lille stykke under rygfinnen.

Ungfisk har desuden en del mørke prikker på hovedet, især over længdestriben. De voksne fisk er nærmest olivengrå ensfarvet med en stor med lyst omkranset plet forrest, foroven i halefinnen. Sidelinjerne er meget tydelige. Ungfiskenes tegninger forsvinder efterhånden helt.

KØNSFORSKEL : UDBREDELSE : Amazonas, Rio Capin, Rio Cupai, Brasilien i Sydamerika.

SYSTEMATIK : C.strigata blev oprindeligt beskrevet som en underart til Crenicichla johanna. Guenther gav denne navnet Crenicichla johanna var.strigata i 1862, medens REGAN i 1905 beskrev den som en gyldig art. Synonymer: Crenicichla johanna var.strigata GUENTHER, 1862 Crenicichla johanna var.vittata (non vittata HECKEL) GUENTHER, 1862 Crenicichla brasiliensis var.strigata PELLEGRIN, 1903 Også iflg. Hasemann (1911) er C.strigata en god art, men REGAN mener, at den art Hasemann taler om er Crenicichla marmorata.

ØKOLOGI/BIOLOGI : Crenicichla-arterne, der på danske kaldes for geddecichlider holder til i skovfloder, hvor de ofte står i skjul mellem trærødder, på lur efter bytte. Når byttet kommer for tæt på, farer geddecichliden ud og griber det, for derefter at vende tilbage til sin standplads.

ADFÆRD : Aggressiv art, der kun bør holdes i specialakvarium. I AKVARIET : Akvariet kan indrettes som skovflodsakvarium med nedhængende trærødder og flade sten i bunden. Disse sten må gerne være så store, at de kan danne en hule, hvor parret kan afsætte sine æg.

FORPLANTNING : Arten er hulelegende og foretrækker en flad hule af sten eller trærødder. ’ggene afsættes i hulens loft og hunnen passer på æg/yngel, medens hannen meget aggressivt forsvarer reviret mod indtrængende. Arten kan få meget store kuld.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css