Du er her: Fishbase » Cichlider » Afrika » Vestafrika

Hemichromis bimaculatus

© Foto: Fotograf

Hemichromis bimaculatus GILL, 1862

ETYMOLOGI : Slægtsnavnet Hemichromis består af det græske præfix HEMI, der betyder halv, samt CHROMIS i betydningen cichlide, det henviser samlet til en vis lighed med tilapia-arterne. På damsk kaldes arten rød cichlide eller juvel-cichlide.

STØRRELSE : I naturen skulle arten kunne blive 15 cm, men det er sjældent at se den så stor under akvarieforhold.

FARVE / FORM : Arten bliver som nævnt kaldt rød cichlide, og dette hentyder til dens grundfarve. På kroppen er der to sorte pletter omgivet af en lysende gul ring. Den ene er øjenpletten på gællelåget, og den anden er en større plet midt på kroppen. Både hoved og krop er oversået med metalskinnende blå pletter og finnerne 'har også kroppens røde farve med de samme blå skinnende pletter. Kroppen er aflang, men tæt og robust bygget, hovedet er kraftigt og munden er stor og let opadrettet. Øjet er sort med en lysende orange ring.

KØNSFORSKEL : Hunnen kendes lettest ved den runde bug og dens kraftigere røde farver.

UDBREDELSE : Artens udbredelsesområde strækker sig fra Nilen i Nord til Niger og Zairefloden i syd. Dette område består dels af store regnskovsområder dels af vidstrakte savanne-områder, og vandmængden i floder og andre vandløb veksler meget efter årstiden. Da. H. bimaculatus udbredelsesområde er så kollosalt stort, svinger vandets kemiske sammensætning meget fra sted til sted og det har da også vist sig, at arten er meget tolerant overfor forskellige vandtyper.

ADFÆRD : Da denne slægt er utrolig aggressiv, vil det være fornuftigt at starte med 5-6 ungfisk eller unger, lade dem vokse op sammen og selv vælge partnere. Allerede som små unger tager de sig et revir og der opstår hidsige kampe mellem de dominerende unger. Under revirkampe og yngelplejen kan H. bimaculatus udsende to lyde. De ene er en snurrende lyd og den anden er en kraftig kundende lyd. Lydene frembringes med svømmeblæren og de kommer i serier af 3-5 med en varrighed på 0,5 sekunder. De største fisk udsender de dybeste lyde (omkring 500 Hz), medens mindre fisk udsender lyde på omkring 1000-1250 Hz. Alle disse lyde bruges kun når fiskene er i nær kontakt, f.eks. bruges de dunkende lyde under yngelplejen, medens de snurrende lyde kun bruges under kraftig aggressivitet. I

KVARIET : Hvis man vil pleje H. bimaculatus, gør man klogt i at give dem st specialakvarium på 80 - 100 liter. Det kan indrettes med store og små afrundede strandsten, bygget op således, at der opstår huler og sprækker, hvor jagede fisk kan søge skjul. Man skal huske at lægge de nederste sten direkte på akvariets bund, da H. bimaculatus graver en del før og under legen. Man kan evt. understøtte større sten med en stump flamingo-plade, sn der ikke er skarpe sten, der trykker mod en evt. glasbund. Planter som Vallisneria og Anubias er gode i et akvarium for H. bimaculatus, men de må sættes godt fast i bundlaget eller for Anubias vedkommende mellem sten og rødder. Arten kan holdes i et cichlide-selskabsakvarium sammen med andre aggressive afrikanske cichlider f.e.s H. fasciatus, men det kræver et stort akvarium med mange skjulesteder. Arten æder alt, hvad man tilbyder den, men levende foder, frosne røde myggelarver og mysis er klart foretrukket.

FORPLANTNING : Når fiskene er blevet kønsmodne, prøver hannen med udspilede finner at lokke en udvalgt, ynglevillig hun hen til revirets centrum, som kan være en fritliggende sten eller en trærod. Læggerøret ses tydeligt på den legemodne hun. Æggene lægges nogle stykker ad gangen i et cirkulært mønster. Når hunnen har lagt en stribe æg, svømmer hannen tæt hen over dem og udgyder sin sæd. Sådan fortsætter legen, indtil alle æggene er lagt, kun afbrudt af udfald mod andre fisk, der kommer for tæt på. Voksne par af H. bimaculatum kan få omkring 200-250 unger i et kuld. Hunnen er den mest aktive i selve yngelplejen, medens hannen mere tager sig af revirforsvaret. Efter nogle få dage klækker æggene og de flyttes nu til en på forhånd gravet grube i bunden.

En uge efter æggene er afgivet, er ungerne fritsvømmende og de tages nu rundt på s vømmeture af forældrene. Hvis nogle af dem kommer for langt væk, bliver de omgående taget i munden af forældrefiskene og spyttet tilbage til flokken. Bliver der uro i vandet, eller hvis en fjende dukker op, giver forældrefiskene lynhurtigt et signal med brystfinnerne, og straks samles ungerne tæt ved bunden. De små unger er på dette tidspunkt sandfarvede, men lidt efter lidt får de den røde farve. Hvis ungerne fodres godt med artemia, cyclops og fint tørfoder, vokser de meget hurtigt.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css