Botia lohachata

© Foto: F. Ingemann Hansen

Botia lohachata CHAUDHURI, 1912

STØRRELSE : 7 cm

FARVE / FORM : Langstrakt smerlingform, nogenlunde lige bred over ryggen og haleroden. Grundfarven er gråbrun med et ormeagtigt mørkebrunt til sort stregmønster over hele kroppen. Ryg- og halefinne er også forsynet med mørkebrune streger. Denne art er i farvedragten meget variabel fra individ til individ. Hovedet er kort og snuden stump. Arten har 4 par skægtråde.

KØNSFORSKEL : Ukendt

UDBREDELSE : Indien, Pakistan og Bangladesh

SYSTEMATIK : Dansk populærnavn er netsmerling eller Pakistan smerling.

ØKOLOGI/BIOLOGI : Arten kommer fra vandområder med stærk strøm, og hvis man har en kraftig cirkulation på sit akvarium, vil man ofte se arten svømme op i vandstrømmen.

ADFÆRD : En meget selskabelig botia, der ikke bør holdes i flokke på under 5-6 stykker. Den er fredelig og mest aktiv i skumringen og om natten. Hvis man imidlertid ikke har for kraftigt lys over akvariet, kan man også se den fremme om dagen. Som de øvrige Botia-arter, tager også B.l. føde fra bunden, men denne art kan dog også ses hente foderet helt oppe ved vandoverfladen. Så drejer den sig simpelthen om, så den har ryggen nedad. Arten kan afgive svage bankende lyde.

AKVARIET : Bør holdes på en temperatur mellem 24 og 28 grader C. Arten kan fint gå i det beplantede selskabsakvarium sammen med andre "selskabsfisk".

FORPLANTNING : ukendt

 

Læs mere om denne og andre karpefisk i bogen "Barber og andre karpefisk", 2005 fra forlaget Atelier (ISBN 87-7857-455-2)

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css