Notobranchius rachowi

© Foto: F. Ingemann Hansen

Nothobranchius rachovii AHL, 1926

Synonymer: Adiniops rachovi
 

Forekomst: Fra Mocambique til Sydafrika
 

Biotop: I periodisk udtørrende vandområder på kystsavannen.
 

Størrelse: 5 cm
 

Kønsforskel: Hunnen er noget mindre end hannen og er gråfarvet med et svagt metalskinnende skær. Hannen er fantastisk stærkt farvet i blåt og rødt.

Notater:
Årstidsfisk, der i naturen kun lever kort, dvs til det vandløb de bebor tørrer ud.
En fisk, der kun egner sig til artsakvariet. Den er forholdsvis fredelig, hannen danner ofte revir og kan derefter være meget aggressiv mod artsfæller, især mod andre hanner.
 

Akvariet skal indrettes med blød bund, f.eks. tørv, ikke for mange planter, men gerne skjulesteder i form af trærødder o.lign. Akvariet bør ikke være for højt, gerne omkring 25 cm, og der skal ikke være for kraftig gennemstrømning på. Vandet skal have en hårdhed mellem 4-6º dGH og en pH på omkring 6-6,5. Temperaturen skal ligge mellem 22 og 24º C. Da arten er meget ømfindtlig overfor affaldsprodukter i vandet, skal man sørge for regelmæssige delvise vandskift.
 

Arten er bundlegende og under legen borer parret sig helt ned i tørvebundlaget, som bør være mindst 7-8 cm tykt. Temperaturen i legeakvariet skal ligge på 22-23º C, og vandet skal være meget blødt (under 2º dGH).

Når man mener at parret har leget, flyttes de fra legeakvariet og tørven tages op. Den undersøges nu omhyggeligt for de små, hårde æg, der opbevares i fugtigt tørv i hvileperioden, der for denne art varer 4 måneder. For at forhindre tørven i at tørre ud, må man pakke den ind i en lille lufttæt dåse/et glas eller lignende. Man kan også bruge plasticposer, men da fugtigheden kan trænge ud gennem disse, må man sørge for at bruge flere poser inden i hinanden.

Da æggene imidlertid skal bruge ilt for at kunne udvikles, må man fra tid til anden sørge for at åbne beholderen og ryste tørven lidt, så der kan komme frisk ilt ned til æggene. Pas imidlertid på, at tørven ikke tørrer ud.
 

Når hvileperioden er gået, og man skal til at have æggene i vand for den sidste udvikling, åbner man posen et par dage før. Man fylder så posen med luft og lader den ligge sådan en dag eller to. Så er tiden kommet og man hælder tørven ned i en skål eller et lille akvarium. Tørven må ikke ligge i et lag, der er mere end 1-2 cm tykt. Når man tilsætter vand, skal det være blødt og gerne køligt. Nogle opdrættere duscher vandet på tørvesmulden med en blomsterspray, til tørven er godt gennemfugtig, og derefter fylder de vand på i en højde af 3-4 cm.
 

Når man kan se at ungerne er kommet fri af æggene og er blevet fritsvømmende, kan man suge dem over i en anden beholder med en pipette. Her kan opfodringen så begyndes med infusorier og gradvis kan man så øge foderets størrelse.
 

Tørven kan så tørres igen og efter 1-2 uger kan man så starte forfra med at tilsætte vand, for at undersøge om der skulle være flere æg i tørven. Dette er der ofte, da det er meget almindeligt, at kun nogle af æggene klækker ved den første vandtilsætning.
Opfodringen af ungerne er ikke specielt svær, men ungerne bliver let angrebet af Oodinium, og et sådan angreb decimerer ofte kuldet stærkt.
 

Nothobranchius rachowi er en af de smukkeste og mest farvestærke fisk, man kender, selv blandt de farveprægtige killis, men man ser desværre ofte, at stammerne efterhånden bliver mindre og dårligere udfarvet med tiden. Dette skyldes ofte alt for ensidig kost med en meny bestående af vitaminfattig kost.
 

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css