Du er her: Fishbase » Labyrintfisk
© Foto: F. Ingemann Hansen
Farven er brun med lyse, uregelmæssige længdeløbende pletter. Bugfinnerne er brune med lyse bånd, medens brystfinnerne er transparente. Hovedet er spidst med en ret flad overside. Øjne og mund er store. Fra snuden løber et smalt lyst bånd til den nederste kant af øjet og fra øjets bagkant løber hen over nakken også et smalt lyst bånd.
AKVARIET : Denne art egner sig kun for den akvarist, der virkelig har lyst og tid til at pusle om sine akvarier og dyr. Man bør nok helst holde den i et artsakvarium, men hvis man holder den sammen med andre fisk, skal dette ubetinget være fredelige og rolige fisk. Fodring med forskellige typer af levende foder, måske med lidt frostfoder som supplement.
Vandet skal være blødt, helst ikke over 5 grader dGH og surt med en pH omkring 6 - 6,5. Temperaturen må ikke komme under 26 grader C og må gerne fra tid til anden stige til 30 grader C.
Det har vist sig, at den er mundrugende, men at der også findes individer, der bygger skumrede, lige som der findes overgangsformer mellem disse to yderpunkter. Arten er ikke videre produktiv, idet man ofte ikke ser mere end 20 - 50 unger. Opfodringen af ungerne kan være vanskelig og der dør ofte mange af ungerne i den første måned.
Mange flere oplysninger om denne art og andre labyrintfisk kan findes i Bogen LABYRINTFISK, ISBN87-7857-424-2, Forlaget Atelier, 2004