Hemigrammus erythrozonus

© Foto: F. Ingemann Hansen

Hemigrammus erythrozonus

Dansk populærnavn: Glødelystetra

Størrelse: 5 cm

FARVE / FORM : En forholdsvis slank fisk. Arten er nærmest transparent med et neonlysende rødt bånd fra over øjet til haleroden. Over og under dette bånd ses ofte en smal sort streg.

KØNSFORSKEL : Hannen er slankere end hunnen.

UDBREDELSE : Arten er endemisk til Essequito-floden i Britisk Guyana (den findes kun der)

ØKOLOGI/BIOLOGI : Arten findes i sortvandsfloderne små tilløb og de stille sidevande langs floden.

ADFÆRD : En meget fredelig stimefisk, der bør holdes i en flok på ikke mendre end 8-10 stk. for at befinde sig vel.

AKVARIET : Arten kan gå sammen med andre tetra-arter med nogenlunde samme krav til vandforholdene. Glødelystetraen foretrækker en temperatur på 23-25 grader C. Vandets hårdhed bør helst ikke overstige 10-15 grader dGH medens pH bør ligge mellem 6 og 7. Man kan også indrette et artsakvarium til denne fisk. Det kan så dekoreres med trærødder og sphagnum og kun belyses ganske svagt. Man vil så kunne se denne fisks meget smukke farver.

FORPLANTNING : Er ikke let at opdrætte, men det kan lade sig gøre. Vandet skal være blødt - 1-2 grader dGH, pH på 5,8-6 og en temperatur på 28 grader C. Legeakvariet bør have glasrist i bunden og finløvede planter kan bruges som legesubstrat. Man kan enten vælge mellem at sætte et par over til leg, eller man kan lade en lille flok lege samtidig. Efter legen fjernes forældrene og akvariet skygges af for for stærkt lys. Når æggene er klækket hænger de små glassplinter (ungerne) rundt omkring i hele akvariet, og når de bliver fritsvømmende, skal man straks være klar med det fineste foder. Man kan bruge infusorier eller hjuldyr til at begynde med og senere hårdkogt æggeblomme, for efterhånden at gå over til Artemia nauplier, der sætter gang i væksten.

 

Mange flere oplysninger om arten og andre karpelaks findes i bogen "Karpelaks" ISBN 87-7857-455-2 fra Forlaget Atelier, 2005,

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css