Belonesoz belicanus

© Foto: F. Ingemann Hansen

Belonesox belizanus (Geddetandkarpe)

Geddetandkarpen er en i akvarier kun sjældent set tandkarpe og når man sammenholder dens størrelse med dens grådighed, kan man straks se grunden til dette. Hunnen kan blive op til 20 cm og hannen omkring det halve. Den er yderst grådig og æder alt, hvad den kan gabe over, ja mere end det. Hunnerne æder ret tit hannerne og det er ikke ualmindeligt at se en geddetandkarpe med halen af en foderfisk hængende ud af mundvigen, når den har gabt over mere end den kan sluge på en gang.

Geddetandkarpen kommer fra Mellemamerika, især den vestlige del samt det vestlige Mexico. Den findes i såvel ferskvand som brakvand ganske som vore hjemlige gedder, som den i øvrigt ligner slående uden dog at være i familie med den. Geddetandkarpe HUN (Hannen set på det øverste foto) Foto Copyright F. Ingemann Hansen Et akvarium til geddetandkarpen skal være stort, minimum 100 liter og det skal indrettes med store planter, der meget gerne må gå helt op til overfladen.

Hannerne og de mindre hunner skal have steder, hvor de kan skjule sig for de større hunner, så en meget tæt beplantning ved bag- og sideruder med tætte buskadser i hjørnerne og fri svømmeplads foran er en god måde at give denne fisk det ideelle akvarium på. Hos unger og ungfisk er det umuligt at skelne kønnene fra hinanden, de er lige store, har samme farver og hannerne har endnu ikke fået deres gonopodium. Ved kønsmodningen er fiskene stadig lige store, men derefter vokser hunnen hurtigt fra hannen og bliver som nævnt dobbelt så stor som ham. Fiskene holdes i ganske almindeligt ledningsvand med en temperatur på mellem 24 og 25º C. og en fuldvoksen stor og velfodret hun kan få omkring 100 unger, men normalt er kuldene noget mindre.

 

Hvis man fodrer kraftigt og det vil sige myggelarver, store daphnier og fiskeunger af passende størrelse, kan man godt lade ungerne gå sammen med hunnen, men hvis man vil have store kuld bør man ubetinget fjerne denne straks efter "fødslen". Når man har denne fisk under nærmere observation vil man ikke kunne undgå at se, hvor meget den ligner vor hjemlige gedde både i udseende og adfærd. Kropsfarven hos en fuldvoksen geddetandkarpe er gulgrå med mere hvidligt på bugen og en sortbrun længdestribe, som dog hos nogle individer er en række mørke punkter. På haleroden er der yderligere en sort rund plet som af og til næsten ikke kan ses. Geddetandkarpen står ofte stille inde mellem planterne højt oppe i overfladen, så hvis man ikke har planter der når helt op til denne, kan man med stort held have hele overfladen dækket med flydeplanter.

Jeg har selv geddetandkarper gående i et 200 liters akvarium hvor hele overfladen er dækket af planter og selv om jeg af forskellige grunde ikke bruger dæksglas og der er en 7 – 8 cm bred åbning langs hele frontsiden af akvariet har jeg ikke oplevet udsprungne geddetandkarper., selv om den normalt godt kan være slem til at springe. Hvis man skal havde andre fisk sammen med geddetandkarpen skal det være store arter som f.eks. Scalare, store guramier og evt. større cichlider som geddetandkarpen ikke kan finde på at betragte som foder.

Mine geddetandkarper nægter at spise "ikke-levende" foder og det er sjovt at se denne røver stå helt ubevægelig inde i beplantningen indtil der dukker noget spiseligt op lige foran den. Det er ligesom den stivner og så pludselig som et lyn farer den frem, griber foderdyret på tværs, vender det med hovedet nedad og sluger det. Derefter vender den tilbage til sin standplads. Geddetandkarpen er en spændende fisk at stifte bekendtskab med, men den skal som sagt have et stort akvarium, masser af groft levende foder og hannerne skal have masser af skjulesteder. Får den disse krav opfyldt er det en oplevelse som mange flere akvarister burde prøve.

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler fra FISHBASE.
Læs mere om det HER

 

Valid xhtml & css